Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 SVEIN OG HAAKON JARLER
Jarlerne vidner øjensynligt om disses Svaghed. De anerkjendte Erling som
retmæssig Besidder af Forleninger, hvilke de ej havde Magt til at fratage ham; de
fandt det maaske saa meget mere nødvendigt at sikre sig hans Venskab paa denne
Tid, som det neppe kunde have undgaaet deres Opmerksomhed, at en farlig
Tronprætendent snart var at vente i den unge Olaf, Harald Grenskes Søn.
Svein Jarl synes i denne Tid stundom ogsaa at have opholdt sig i Viken, hvor
han sandsynligviis enten bestyrede de Forleninger, Erik havde haft, eller paa
Danekongens Vegne havde Overopsigt med dennes Besiddelser. Der fortælles
saaledes om den ved sin Styrke og Tapperhed berømte Islænding Grette
Aasmunds-søn1, at han, efter at have begaaet et Nødværgesdrab paa en af Jarlens Mænd,
medens denne opholdt sig paa Steinker, stevnedes for at handle om Forlig til at
møde i Tunsberg, hvor den dræbtes Broder boede, og hvor Jarlen selv agtede at
opholde sig saalænge Sejladsen var livligst. Der maatte vel ogsaa nogen i Knuts
Sted, medens denne var beskjeftiget i England, føre et Tilsyn med hans
Besiddelser i Norge, og ingen var nærmere dertil end Svein Jarl, det være sig nu i sit
eget, eller i Knuts Systersøn Haakon Jarls Navn. Det viser sig for Resten af den
hele Beretning om Sveins og Grettes Sammenstød, at Sveins Autoritet stod paa
temmelig svage Fødder. Grette, der under sit Besøg i Norge egentlig var Gjest
hos en Høvding ved Navn Thorfinn Kaarssøn paa Harhamar2 i Søndmøre, havde
her indlagt sig stor Fortjeneste og Hæder ved at dræbe to Berserker fra
Haaloga-land, der engang i Thorfinns Fraværelse kom til Gaarden og vilde tiltvinge sig
Friheder, hvortil de vare uberettigede, især, som de sagde, for at lade Thorfinn
undgjelde, at han havde været en af de virksomste til at faa den Bestemmelse
bragt istand, ifølge hvilken Holmgang afskaffedes og alle Ransmænd og Berserker
erklæredes fredløse3. Siden foretog Grette en Rejse til Vaagen i Lofoten, medens
Fiske-Stevnen stod paa, og opholdt sig paa Tilbagevejen en Stund hos en Bonde
i Salten, hvor Bjørn, en Frænde af Bonden, Dag efter Dag drillede og fornærmede
ham paa det groveligste. Grette fandt sig taalmodigt deri for Huusbondens Skyld,
Gunnhild. Sven blev ellers ikke gift med hende, førend efter at hun havde været gift med den svenske Konge
Anund, se o. B. III. S. 286, Note 5). Sigrid Sveinsdatter, der blev gift med Aaslak Erlingsson, har vel neppe
været Gunnhilds Heelsyster, eller Datter af Holmfrid. For Alderens Skyld var det nok altid muligt, thi
naar Svein var gift med Holmfrid ved Aaret 1000, kunde han nok i 1015 have en fjortenaarig Datter med
hende. Men da Gunnhild neppe kan have været meget ældre end Sven Ulfssøn, og følgelig maa antages
fød omkring 1016, bliver Afstanden mellem hende og Sigrid for stor til at de vel kunne antages for
Heel-systre.
1 Grettes Fader, Aasmund Hærulang, var en Søn af Thorgrim Hærukoll hvilken igjen var en Søn af
den ovenfor (B. II. S. 135 flg., jvfr. S. 184, Note 6), omtalte Viking og Landnamsmand Anund
Træfod.
2 Eller, som det nu sædvanligviis udtales, Haram.
3 Se ovenfor S. 24. Grettes Saga, Cap. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
