Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
OLAF HARALDSS ØN
Kongerne paa deres Rejser gjennem Oplandene sædvanligviis plejede alene at
have 60 eller 70, og aldrig over 120. Derfor slog ikke den bestilte Gjestebudskost
til, saa at Kongen var nødsaget til at rejse meget hurtigt om, og ikke blive længere
end een Nat paa hvert Sted1.
54. Olafs Tog til Throndhjem.
Fra denne Olafs Antagelse til Konge paa Oplandet regnes hans Regjerings
Begyndelse i Norge. Imidlertid kunde han dog ikke anse sig for ret Konge i Norge,
førend han var bleven anerkjendt af Thrønderne. Til Thrøndelagen maatte det
derfor være ham magtpaaliggende, snarest muligt at komme, for at prøve sin
Lykke. Men her opholdt Svein Jarl sig med sine fleste Tilhængere, og det maatte
næsten ansees som en Dumdristighed af Olaf at vove sig did. Paa den anden
Side havde Svein saa meget mindre Grund til at vente ham, og stolende herpaa
gjorde Olaf et skyndsomt Tog lige fra Oplandene over Fjeldet ned til Throndhjem,
for at overrumple Svein, der skulde holde sit Julegjestebud i Steinker. Det
fortælles, at Olaf tog den sædvanlige Vej gjennem Gudbrandsdalen og Opdal ned
til Orkedal2. Dette maa dog vistnok være saaledes at forstaa, at han meest
drog til Fjelds og ad afsides Veje, thi ellers vilde vel neppe hans Færd kunne
holdes saa hemmelig som ønskeligt var. Muligt, at han og fra den sydlige Deel
af Gudbrandsdalen har taget Vejen over Østerdalen og derfra til Kvikne. Det
heder vistnok, at han kom gjennem Opdal, hvor han tilbragte en Nat, og derfra
drog over Opdalsskoven til Medaldal; men dette kan lettelig grunde sig paa den
urigtige Forestilling hos en yngre Sagafortæller, at Olaf tog den alfare Vej3. Da
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 50, Snorre, Cap. 34. Om disse Forhandlinger gjelder det samme, som
ovenfor er ytret om Olafs Ophold hos Sigurd: nogen authentisk Bekræftelse paa Rigtigheden af alle
Enkeltheder findes ej, og det er kun Fortællingens egen Sandsynlighed, som bærer den oppe. Kong Røreks hele
Fremstilling af de politiske Forholde under de forrige Konger er, hvad enten nu Ordene ere lagte ham i
Munden af Sagaskriveren eller ej, yderst merkelig. Noget heraf er vistnok urigtigt, navnlig at Olaf Trygg
-vessøn skulde have krævet Afgifter af Oplændingekongerne, med mindre der her kun sigtes til hiin ene
Gang, da Olaf var paa Oplandene og christnede Ringerike 998, ved hvilken Lejlighed ogsaa en Deel af
Oplandene, rimeligviis de tilstødende Distrikter, skulle være blevne christnede. Se ovfr. B. III. S. 287.
2 Saaledes fortælles det i Olaf den helliges Saga, Cap. 51, Snorre, Cap. 36, Fagrskinna, Cap. 91 siger
kun at Olaf drog hit efra, d. e. til Lands, uden nærmere at opgive Vejen. Den legendariske Saga fortæller
intet om hele denne Rejse.
2 Det maa erkjendes, at siden efter, hvor Olaf udbreder Christendommen i Gudbrandsdalen, klinger
det lidt besynderligt, at Folket der næsten betragter ham som en Fremmed, om hvem man hidtil lidet
eller intet havde hørt, naar han dog tidligere paa Op- og Nedvejen til og fra Throndhjem var kommen
med ikke mindre end 300 Mand gjennem Hoveddalen. Man maa derfor virkelig antage, at Olaf har taget
Vejen gjennem de mere afsides Egne, og dertil i al Hast. Vi have tidligere nævnt, at den gudbrandsdalske
Konge, der und erkastede sig ham, rimeligviis kun har hersket i de sydligste Dele af Gudbrandsdalen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
