Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
OLAF HARALDSS ØN
han fra Gunnar paa Gelmin i Orkedalen, et andet lignende fra Lodin paa Viggen,
et tredie fra Angre (Hangran) over paa Neset (Byneset), hvilken Gaard havde
tilhørt Haakon Jarl, men nu bestyredes af hans Aarmand Baard hvite.
Desforuden fik han fire eller fem Skuder1: med denne lille Flaade styrede han hastigt
ind efter Fjorden for at træffe Svein Jarl i Steinker2. Men imidlertid havde Einar
Thambarskelve faaet Nys om Olafs Ankomst; han ilede med sine Huuskarle op
i Gauldalen, og sendte andre af sine Folk til Nidaros, med den Befaling at tage
en ham tilhørende Skude, som laa der, og i største Hast at ro ind til Steinker
for at underrette Jarlen om den overhængende Fare. Jarlen havde heldigviis
et Langskib liggende aldeles sejlfærdigt og tjeldet udenfor Byen. Da Budskabet
kom til ham, lod han endnu samme Aften sit Løsøre, de nødvendige
Klædningsstykker for sig og sine Folk, og Mad og Drikke saa meget Skibet kunde rumme,
bringe ombord, og roede bort strax om Natten. Steinker ligger, som bekjendt,
ved den inderste Ende af Beitstadfjorden, der danner en egen Afdeling af
Thrond-hjemsfjorden, og næsten kan betragtes som en Indsø, da den kun gjennem det
neppe 1/16 Miil brede Skarnsund mellem Inderøen og Verabygden har sit Udløb
i Yterøfjorden, saaledes kaldes den nærmeste Deel af den ydre Fjord, fordi den
her omgiver Yterøen, mellem Moseviken og Skaun. Men fra Steinker til
Skarnsund er der to lange Mile, saa at Jarlen ikke naaede Skarnsund førend i
Daglysningen, og da han kom ud af Sundet, lige for Moseviken, saa han allerede Olafs
Skibe nærme sig, idet de kom ud af Nordviksundet mellem Yterøen og
Mosevik-bygden. Han drejede derfor i al Hast af og lagde ind til Land i Moseviken, paa
et Sted hvor der var tyk Skov, og saa nær den stejle Strand, at Grenene ragede
frem over Skibet og tildeels skjulte det. Derhos lod han sine Folk hugge Trær
og sætte dem rundt omkring Skibet paa Ydersiden lige ned til Vandgangen, saa
at man i Frastand ej kunde skjelne Skibet fra den skovbevoxne Strand, især
da det endnu ikke var ret lyst. Paa denne Maade lykkedes det ham at undgaa
Olafs Opmerksomhed. Denne fortsatte sin Vej ind til Steinker, og saa snart hans
1 Olaf den helliges Saga Cap. 53 nævner kun fem, Fagrskinna Cap. 91 kun tre Skibe.
* Fortællingen om denne Rejse forekommer saa vidtløftigt kun hos Snorre, Cap. 36—39. Om dens
sandsynlige Oprindelse og Paalidelighed, se nedenfor; her bemerke vi kun, at Sagaskriveren aabenbart
har tænkt sig hans Rejse baade længere og langvarigere, end den kunde have været og Vejen er. Olaf
maatte aabenbart skynde sig, for at Rygterne ej skulde komme alt for meget i Forvejen for ham;
Forhandlingerne med Bønderne have vistnok kun været som i Forbigaaende; mellem Grjote og Fjorden er Afstanden
saa kort, at der i det højeste blot kan være tale om een Vejtsle, Bønderne gjorde for ham, ej om flere, som
det hos Snorre heder; Fagrskinna nævner ikke om noget Thing med Bønderne. Merkeligt er det og, hvad vi
nedenfor ogsaa komme til at berøre, at Olaf ved sin Tilbagerejse drog, som det heder, fra Orkedal til Fjeldet
og «øster til Dalerne», samt derfra til Gudbrandsdalen. Rimeligviis har han vel taget samme Vej frem,
som tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>