Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
OLAF HARALDSS ØN
fordrede Olaf den anden Halvdeel1. Da, fortælles der, henvendte de sig til deres
Landsmand, Skalden Sighvat Thordssøn, som nys var bleven Olafs Hirdmand,
og anmodede ham om at bede Kongen at fritage dem for Afgiften. Sighvat Skalds
Navn er uadskilleligt forbundet med Olafs eget, deels fordi han i sine Kvad har
foreviget hans Bedrifter, deels, og især, fordi han tidligt kom i det fortroligste
Forhold til Olaf, og tog en virksom og betydelig Deel i de fleste politiske
Forhandlinger, der fandt Sted under Olafs og hans Søn Magnus’ Regjering. Sighvats
Fader, Thord, kaldet Sigvaldaskald, fordi han i længere Tid havde opholdt sig
hos Sigvalde Jarl og efter hans Fald hos hans Broder Thorkell den høje, blev
under Olafs Krigstog i Vesten ogsaa kjendt med ham, kom i hans Tjeneste, og
forblev siden hos ham2; hans Søn Sighvat, der imidlertid havde været opfostret
paa Island3, var just kommen derfra til Throndhjem med andre Kjøbmænd samme
Høst som Olaf kom did. Da Sighvat hørte at hans Fader var hos Kongen, opsøgte
han ham strax; han havde digtet et Kvad om Kongen, som han udbad sig
Tilladelse til at fremsige; denne fik han efter nogle Vanskeligheder, da Olaf, der
sandsynligviis ikke yndede Hentydningerne til den gamle Gudelære, i Førstningen
ej vilde høre ham eller lade digte om sig. Men da han først havde hørt Kvadet,
syntes han saa godt derom, at han gav ham i Brageløn en Guldring, der vejede
V, Mark Guld, og gjorde ham til sin Hirdmand. Sighvat fremsatte ogsaa sin
Forbøn for Islændingerne i et Vers, thi han var, som det siges, saa aldeles skabt
for Skaldekunsten, at det endog faldt ham lettere at tale i bunden, end i ubunden
Stiil4. Om hans Forbøn frugtede, nævnes ikke: man skulde dog formode det, da
Sighvats Indflydelse paa Kongen stedse var meget stor.
Olaf fik dog ingen Julero i Nidaros. Svein Jarl og Einar besluttede at
overfalde ham der, siden han ej, som de ventede, havde slaaet sig til Ro paa Steinker.
De samlede Folk, og med den forholdsviis betydelige Skare af tyve (store) Hundreder
eller 2400 Mand droge de fra Stjørdalefylke den øvre Vej, altsaa gjennem Selbu,
over til Gauldalen, hvorfra de stevnede udefter den sædvanlige Vej til Nidaros.
1 Hos Snorre staar at Sven havde indkrævet Halvdelen af Landørerne fordi Erik og Haakon havde
Halvdelen af disse, som af andre Indtægter, i Throndhjem. Dette er for saa vidt urigtigt, som Erik havde
Throndhjem aldeles frit, og saaledes de fulde Indtægter, der tilkom ham. Men det sees tydeligt, at Erik
ved sin Afrejse har afstaaet den ene Halvdeel til Svein; det er altsaa denne, som Svein havde krævet, den
anden stod tilbage og tilhørte Haakon; men nu fordrede Olaf den i hans Sted. Dette forklarer maaske
og, hvorledes Frosten, om den end allerede da regnedes til Strinden, kunde kaldes Sveins Rige. Ber etningen
forekommer fuldstændigt kun hos Snorre, Cap. 41. Olaf d. heil. S. har kun et kort og højst ufuldstændigt
Uddrag deraf.
2 Det er let at forstaa, hvorledes Thord, naar han opholdt sig hos Thorkell, kunde blive kjendt med
Olaf, thi Olaf selv var, som vi have seet, i Følge med ham.
3 Nemlig hos Thorkell paa Apa vatn i Aarnes Syssel.
* Olaf d. heil. Saga, Cap. 157. Snorre, Cap. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
