- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
79

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRYNJULF ULVALDES FORRÆDERI

79

Denne havde sat tvende Sysselmænd over det, en i den nordre, en inden i den
søndre Deel ved Elven, en Inddeling, der siden vedligeholdtes, da dette Fylke
lige til Middelalderens seneste Tider plejede at deles i to Sysler, det egentlige
Ranrike, fra Svinesund til Gudmaren, og Elvesyssel mellem Gudmaren og Elven.
Sviakongens Sysselmand over den nordre Deel hed Eilif Gautske, en rig og
høj-byrdig Mand; Sysselmanden over den søndre Deel hed Roe skjaalge, ogsaa en rig
Mand, der havde Slægtninger baade paa den norske og den gautske Side af Elven,
og ejede store Gaarde paa Hisingen. Da Olaf kom til Ranrike, kaldte han strax
Indbyggerne til Things, hvor de fleste, der boede paa Øerne eller nær ved Kysten,
indfandt sig. Da Thinget var sat, talte Kongens Stallare, Bjørn, i hans Navn,
og bad Bønderne antage ham til Konge. En anseet Bonde, ved Navn Brynjulf
Ulvalde, rejste sig og sagde: «vi Bønder vide bedst Besked om den rette Grændse
mellem Norges Konges, Danmarks Konges, og Sviakongens Rige, nemlig at
Gaut-Elven danner Grændsen fra Havet op til Væneren, derpaa Skovmarkerne til
Eid-skogen, og derefter igjen Kjølerne lige til Finmarken. Vi vide ligeledes, at snart
det ene, snart det andet Folk har gjort Indgreb i Nabofolkets Land; saaledes
have Sviarne nu i lange Tider haft Herredømme lige til Svinesund, men sandt
at sige veed jeg at mange helst ønskede at tjene Norges Konge, og savne kun
Mod dertil, fordi Sviakongen hersker baade østenfor, søndenfor og ovenfor, medens
Norges Konge derimod som oftest efter et kort Ophold drager Nord i Landet,
hvor hans Riges egentlige Styrke er, og da have vi ikke Magt nok til at udholde
en Kamp med Gauterne. Nu faar Kongen see til at finde paa Raad for os, da vi
have stor Lyst til at blive hans Mænd». Da Thinget var sluttet, indbød Kongen
Brynjulf til sig om Aftenen; han blev ogsaa hos ham den følgende Dag, og de
talte, siges der, meget med hinanden i Eenrum. Siden fortsatte Kongen sin Vej
sydefter langs Kysten. Eilif, Sysselmanden, lod imidlertid holde Øje med ham,
og holdt sig med et Følge af 30 Mand oppe i Bygden nær ved Skovene, hvor han
havde samlet endeel Bønder. Mange af Bønderne begave sig til Olaf, og andre
sendte ham venlige Hilsener. Saavel Olaf, som Eilif, overhængtes nu med Bønner
om at holde et Møde med hinanden, for paa en eller anden Maade at skaffe Fred.
Bønderne forestillede Eilif, at hvis de ikke føjede sig efter Kongens Ord, kunde
de vente haard Medfart af ham, men lovede ham dog, at han ikke skulde savne
Folk. Efter flere Underhandlinger og Budsendinger frem og tilbage blev det
endelig aftalt, at Eilif og hans Følge skulde komme ned og holde Thing med
Kongen. Olaf sendte nu Thore lange, Høvdingen for sine Gjester, selv sjette til
Brynjulf; i Følge med ham begave de sig siden, med Kjortler over deres Brynjer
og Hætter over deres Hjelme, til Eilif, og blandede sig i hans Flok, uden at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free