- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
82

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

OLAF HARALDSS ØN

Sviakongens Mænd, dræbte ham med hele hans Følge, og satte sig i Besiddelse
af Skatten, som de bragte til Sviakongen. Ved Efterretningen herom blev Olaf
meget ærgerlig, og eggedes vel derved saa meget mere til at øve Fiendtligheder
mod Sviakongens Rige. Om Vaaren besluttede Kongen at vove et Forsøg mod
Roe skjaalge, og til at udføre det valgte han en dygtig og prøvet Krigsmand fra
Øst er-Agder, ved Navn Eyvind Urarhorn1. Denne var af høj Æt, plejede hvert
Aar at drage i Viking, snart til Vesterlandene, snart til Frisland, snart i Østersøen;
han havde med sin veludrustede tyvesædede Snekke staaet Kongen bi i
Nesje-slaget, og Olaf havde til Gjengjeld lovet ham sit Venskab, hvorimod Eyvind
tilsagde Kongen sin Hjelp og Tjeneste, hvor og naar han forlangte den. Ved det
sidste Julegilde i Sarpsborg havde Eyvind ogsaa været en af Gjesterne, og faaet
gode Gaver. Efter ham sendte nu Olaf Bud, og han indfandt sig strax. Han og
Kongen talede længe i Enrum med hinanden. Kort efter gjorde Eyvind sig rede
til at drage i Viking, men sejlede først sydefter Viken, hvor han lagde sig mellem
Eykerøerne udenfor Hisingen, og hørte sig for, hvor Roe skjaalge opholdt sig.
Han erfoer at Roe var dragen nord til Ordost, for at indkræve Leding og Landskyld
paa Sviakongens Vegne, men at han just nu ventedes tilbage. Eyvind lagde
derfor ind til Haugesund2, hvor den sædvanlige Led gik, og oppebiede Roe. Denne
kom, og blev strax angreben af Eyvind, som fældte ham og henved 30 af hans
Mænd, tog alt det Gods, han havde haft, og sejlede da først til Østersøen, hvor
han den hele Sommer laa ude i Viking. Dette var altsaa den Plan, Olaf og Eyvind
havde aftalt.

Den samme Vaar skulde en rig og driftig Farmand fra Agder, Gudleik gerdske,
gjøre en Handelsrejse til Rusland. Han plejede at gjøre Rejser til forskjellige
Lande, dog oftest til Rusland eller Gardarike, hvorfor han havde faaet hiint
Tilnavn «den gerdske» (gardarikske): Da Olaf hørte om hans forestaaende Rejse,
sendte han Bud efter ham og sagde, at han vilde slutte Handelsfællig med ham; han
ønskede nemlig at Gudleik skulde kjøbe ham flere Slags kostbare Varer, som i Norge
selv vare vanskelige at overkomme, f. Ex. Pell3, Pelsverk o. a. d. Gudleik var
villig dertil, og Kongen lod ham udbetale de nødvendige Penge. Gudleik tiltraadte
sin Rejse, sejlede ind i Østersøen, og laa en Stund ved Gotland, det sædvanlige
Tilhold for Østersøens Handelsmænd4. Flere af Skibets Besætning kunde ikke

1 «Urarhorn» betegner «Horn af Uroxen». Anledningen til Navnet kjendes ikke.

* Haugasund, nu Høgasund, er Sundet mellem Høga og Overøen i Thoresby Sogn yderst ved Indløbet
til Elvfjorden. Endnu findes der Ruiner af en Befæstning der; et Tegn paa, at dette Sted maa have været
anseet for vigtigt enten at forsvare eller at paapasse.

3 Om Pell, maaske det russ. Pavolok, se ovenfor B. III. S. 74, Note 1.

4 Gudleik har altsaa været et Slags kongelig «Gjest» for Handelens Skyld, se o. B. III. S. 72, Note 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free