Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF SVENSKE BRYDER FORLIGET
99
Hensigt var, men heller ikke hun havde Mod eller Lyst til at indlade sig derpaa,
da hendes Fader endnu plejede at blive forbitret, hver Gang man kaldte Olaf
digre Konge. Hendes Bekymring og Ængstelse bragte hende dog omsider til at
forsøge, om hun ikke i det mindste kunde bringe hans Navn paa Bane. En Morgen
kom Kongen hjem fra en heldig Jagt. Hans Høg havde dræbt 5 Orrer, og Hunden
havde bragt ham dem alle. Da Ingegerd saa ham ride ind paa Gaarden, gik hun
ud og hilsede ham. Han viste hende leende sit Bytte, og spurgte om hun kjendte
nogen Konge, der i saa kort Tid havde gjort en saa stor Fangst. «Det er vistnok
en god Morgenfangst», svarede hun, «at faa fem Orrer, mén Olaf, Norges Konge,
tog paa een Morgen fem Konger, og underkastede sig deres Riger». Ved at høre
disse Ord, sprang Kongen forbitret fra Hesten, og sagde: «Vid nu, Ingegerd, at
saa megen Elsk som du end har lagt paa denne digre Mand, saa skal du dog aldrig
faa ham: jeg vil bortgifte dig til en eller anden Høvding, hvis Ven jeg kan være
bekjendt at være, men dette er ikke at tænke paa med en Mand, der med Vaaben
har frataget mig mit Rige, og gjort mig saa megen Skade i Ran og Manddrab».
Disse Ord vare tilstrækkelige til at vise Ingegerd, hvad hendes Fader havde i
Sinde. Hun sendte strax Bud til Ragnvald Jarl og lod ham melde, at hendes
Fader havde brudt den hele Aftale, saa at man i Vestergautland maatte tage sig
vare for Nordmændene, der nu efter al Sandsynlighed vilde begynde at herje
i deres Land. Da Jarlen havde modtaget Budskabet, lod han Advarsel udgaa
over hele sit Jarledømme, og sendte tillige Gesandter til Kong Olaf, for at
underrette ham om hvorledes Sagerne stode, men bad ham derhos ikke at begynde
Krig, da han selv for sin Part helst ønskede at holde Fred og Venskab med ham.
Kong Olaf blev, som man let kan forstaa, yderst opbragt ved denne Efterretning.
Ikke nok, at han var bleven skuffet, og til ingen Nytte havde gjort alle de store
og prægtige Forberedelser; men han var tillige bleven haanet i sine Mænds Øjne,
der saaledes paa en vis Maade havde været Vidne til, at Sviakongen ej agtede
ham god nok til sin Datter. Han tog sig saa nær deraf, at han i flere Dage neppe
talte et Ord. Siden lod han de tilstedeværende Høvdinger sammenkalde til et
Huusthing, hvor Bjørn Stallare gav en fuldstændig Beretning om sin hele Rejse,
og i Kongens Navn forelagde dem det Spørgsmaal, om man strax skulde begynde
at herje paa Gautland, eller finde paa noget andet. Høvdingerne havde ingen
Lyst paa, strax at begynde Krig. «Vel», sagde de, «ere vi her temmelig mandsterke,
men de fleste af os ere blandt de mægtigste og meest anseede Mænd i Landet, der
ej pleje at drage i Krig uden at være ledsagede af mange andre yngre og ringere
Mænd, der gaa foran dem og beskytte dem; slige unge Mænd, der gjerne ville
vinde Gods og Hæder, passe bedst til at drage i Felten, og den fattige strider ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
