- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
122

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

OLAF HARALDSS ØN

hvis han havde vundet, nemlig om at han vilde gjøre ham til sin Hirdmand. Heri
føjede Kongen ham, og da han var færdig til at sejle, blev Rørek bragt ombord.
Ved Afskeden fra Kongen spurgte Thorarin, hvad han skulde gjøre, om han,
hvad man oftere havde seet Exempel paa, af Vejr og Vind hindredes fra at naa
Grønland, men derimod kom til Island eller andre Lande. Kongen svarede:
«kommer du til Island, da skal du overlevere Rørek til Gudmund den mægtige eller
Skafte Lovsigemand eller hvilken som helst anden Høvding, der modtager min
venlige Hilsen og mine Jertejner; kommer du til andre Lande her i Nærheden,
saa sørg kun for at Rørek aldrig mere kommer levende til Norge; men intet af
dette maa skee uden i yderste Nødsfald». Thorarin sejlede af sted, men da han
kom forbi Lindesnes, varede det længe førend han fik Bør; han vogtede sig for
at komme nær ved Landet, men satte Kursen søndenfor Island og vestover til
Grønlandshavet. Her fik han saa heftig Modvind, at han maatte vende om, og
landede ud paa Sommeren ved Island i Breidafjorden. Den første Høvding, som
besøgte Skibet, var Thorgils Aressøn paa Reykjahole, en Søn af Are Maarssøn,
der opdagede Hvitramannaland. Thorarin benyttede sig strax af Lejligheden til
at blive Ansvaret for Rørek kvit, og bad Thorgils at modtage ham, idet han hilste
fra Kong Olaf og viste hans Jertejner. Thorgils opfyldte hans Bøn, og indbød
Rørek til sig; men da denne havde tilbragt en Vinter hos ham, syntes han ikke
længer om sig der, og bad Thorgils om at lade ham bringe til Gudmund den mægtige
paa Madrevalle, der, som han havde hørt, førte det prægtigste Huus paa Island.
Thorgils føjede ham heri, og Gudmund modtog Rørek godt for Kong Olafs Skyld
(1019). Men heller ikke hos Gudmund holdt Rørek det længer ud end en Vinter,
og Gudmund satte ham derfor i Kost paa en liden Gaard ved Navn Kalvskind,
hvor der kun var faa Folk. Her tilbragte Rørek den tredie Vinter og sagde, at
siden han ophørte at være Konge havde han ingensteds ligt sig saa godt som
der, da han der var meest afgjort. Sommeren efter blev han syg og døde (1021).
Der tillægges, at han er den eneste Konge, som ligger begraven paa Island. Dette
er dog kun at forstaa med Undtagelse af Landnamsmændene, blandt hvilke flere,
som vi have seet, havde ført Kongetitel1.

Af de øvrige paa Ringsaker fangne Konger er det kun Ring, hvis videre
Skjæbne man kjender noget til. Han maatte, som vi have seet, forlade Landet,
og drog med sin Søn Dag først paa Vikingetog, siden til Sverige, hvor de, som
det heder, fik et Rige, det vil her sige et lidet Len, at bestyre; man maa næsten

1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 80—82. Snorre, Cap. 82—88. Jvfr. den legend. Saga, Cap. 24. Blandt de
Landnamsmænd, som førte Kongetitel, kunne vi f. Ex. nævne Geirmund Heljarskind, se ovf. B. II.
S. 162.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free