Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
OLAF HARALDSS ØN
synes dem farlige i Sammenligning med de virkelige Æser. Men derfor
udryddedes heller ikke Troen paa dem: den er endnu til i vore Dage, og hvor langt
sterkere maa den da ikke have været i Overgangstiden mellem Christendom og
Hedenskab?
Blandt de Levninger fra Hedendommens Tid, der vedkom Gudsdyrkelsen,
men gjorde sig gjeldende i det borgerlige Liv og Familielivet som Udtryk for
den hedenske Opfatning af Samfundsforholdene, synes Børne-Udsættelsen især at
have været herskende i Norden. Det er allerede fortalt, hvorledes man paa
Island, da Christendommen blev lovtagen, endog saa at sige, maatte gaa paa
Akkord med Hedningerne1, hvad dette og et Par andre Punkter angik. I Norge maa
den fremdeles have været almindelig, siden de ældste Christenretter ere saa
omhyggelige i at foreskrive, at ethvert Barn, som fødes, ogsaa skal opfødes. Hvad
Familielivet for øvrigt angik, da seer man, at uagtet Monogami egentlig stedse
var herskende, regnede man det, endog i Christendommens første Tider, ej saa
nøje med at tage flere Hustruer, vistnok aldrig i den Hensigt at leve sammen
med dem alle paa een Gang, men dog uden at man ved Skilsmisse havde
ophævet Egteskabet med den første, førend man tog den anden2. Ved Begravelser
herskede der vist ogsaa flere fra Hedendommen levnede Skikke: for Høvdingen
maatte det, om han end for Resten var nok saa ivrig Christen, være haardt, ej
at kunne begrave sin Fader eller sine Frænder i den ældgamle Ættehøj, men at
maatte føre ham til Kirken, og det har vist ikke sjælden hændt sig, at Høj
lægningen endog af den Christne har været anvendt, uagtet den paa det nøjeste var
knyttet til Hedendommen, rimeligviis stedse forbunden med hedenske Formularer3.
I de borgerlige Forhold spillede Trællevæsenet en saare vigtig Rolle; men da det
er ufordrageligt med den sande Christen doms Aand, maatte det blive en
Gjenstand for en Konges Opmerksomhed, hvis Opgave det just var, ej alene at
udbrede Christendommen i sit Rige, men og at lade den gjennemtrænge alle de
borgerlige Institutioner. Men Trællevæsenet hvilede igjen paa Vikingelivet, hvori
endog Olaf selv, trods sin Iver for Christendommen, havde deeltaget, og
Vikingevæsenet var saa nøje forbundet med Aasa-Troen, at Ordene «Hedninger» og
«Vikinger» hos de fremmede Skribenter, der omtale vore Forfædres Vikingetog, bruges
i een og samme Betydning. Vi have berørt et legendarisk Sagn, om at Olaf, da
han i Forening med Thorkell høje herjede paa Island og kom i den yderste Fare,
1 Se ovenfor B. HL S. 322.
8 Endog Kong Harald Sigurdssøn havde saaledes to Hustruer samtidigt.
* F. Ex. at binde Helsko, som det fortælles ved Vesteins Begravelse, se ovenfor B. III. S. 153, at vise
til Valhall, som Tilfældet var ved Haakon den godes Begravelse, se ovenfor B. II. S. 387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
