Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDBRANDSDØLERNE CHRISTNEDE
139
stedeværende Bønder havde faaet mindste Nys om hans Rejse, og længe førend
de ventede ham. Han lod strax Husene omringe, og Ølve blev greben og dræbt
tilligemed en Mængde andre. Al den sammenbragte Gjestebudskost lod Kongen
bringe ombord, ligeledes alle de Klæder og øvrige prægtige Sager til Husenes
Udsmykkeise og Festens Forherligelse, som allerede vare bragte derhen: alt dette
lod Kongen dele mellem sine Folk. Derpaa hjemsøgte Kongen de Mænd, som
han troede havde meest Deel i disse Anslag. Nogle bleve grebne og lagte i Lænker;
nogle reddede sig ved Flugten; mange blev deres Gods frataget. Efter at dette
var skeet, lod Kongen Bønderne sammenkalde til et Thing, og da han nu havde
saa mange af Egnens mægtigste Mænd i sin Vold, vovede de øvrige, der for det
meste enten ved Slægtskab eller Venskab vare nøje forbundne med dem, ikke
at byde ham Trods eller gjøre nogen Opstand. Saaledes maatte da alle
Indthrøn-derne antage den rette Tro og Olafs Lovgivning; han indsatte flere Prester og
lod Kirker indvie der. Kongen erklærede Ølve ugild og alt, hvad han efterlod,
for sin Ejendom. De øvrige, der især syntes ham skyldige, lod han enten dræbe
eller lemlæste eller forjage fra Landet, eller lægge i store Pengebøder. Derefter
vendte han tilbage til Nidaros1.
62. Møre, Raumsdal og Gudbrandsdalen christnes.
Eidsiva-Thingfor ening udvidet.
Da Sommeren kom, besluttede Olaf at besøge den øvre Deel af
Gudbrandsdalen, til hvilken Christendommen endnu ej var naaet, for ogsaa at udbrede
Troen her, og at lægge Vejen over Møre og Raumsdalen, hvor han vistnok, efter
den almindelige Beretning, allerede skulde have været paa Rejsen fra
Throndhjem i Aaret 1016, men hvor han, om han end — hvad der er meget at betvivle —
allerede da har forsøgt at paabyde Christendom og Christenret, umuligt kan have
opholdt sig længe nok til at udrette noget klækkeligt2. Nu derimod dvælede han
der lige til Høsten, og maa altsaa her, som sædvanligt, have rejst om fra Thing
-lag til Thinglag, og paa hvert enkelt Thing have faaet Bønderne deels med det
Gode, deels med Tvang, til at antage hans Lovbud. Han sluttede med
Raumsdalen, hvor han lod sine Skibe blive liggende, sandsynligviis ved Veblungsnesset,
og tiltraadte derfra Rejsen over Land, op igjennem Raumsdalen til Lesje i
Gudbrandsdalen. Paa Lesje og Dovre lod han tage alle de bedste Mænd, som nu enten
maatte antage Christendommen eller lade sit Liv; flere flygtede til de sydligere
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 102—104. Snorre, Cap. 113—115.
* Se ovf. S. 76.
10 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
