Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDBRANDSDØLERNE CHRISTNEDE
143
dommen, nedbrudt sine Blothuse, ødelagt sine Afguder og troede nu paa den
sande Gud, der skabte Himlen og Jorden: nu var det hans Ønske, at de her
forsamlede Bønder vilde gjøre det samme, saa at alle havde een Tro, den paa Christus.
Da Kongen havde sat sig, stod Gudbrand op og svarede: «Vi vide ikke, hvem du
taler om, thi du kalder den en Gud, som hverken du eller nogen anden kan see. Jeg
kan jo ikke bede den om nogen Hjelp, som jeg ikke seer eller kjender. Da have
vi en langt anden Gud, som vi hver Dag kunne see. Aarsagen, hvorfor han ej er
ude i Dag, er den, at det regner saa sterkt; men jeg tror nok, at naar I faa ham
at see, ville I blive forskrækkede, ja I ville reent forfærdes over, hvor vældig
han er. Men er der noget i, hvad du siger, at eders Gud formaar saa meget, da
lad ham nu mage det saaledes, at det i Morgen er skyet, men ikke Regn».
Dermed hævedes Thinget for den Dag. Man stillede hinanden gjensidigt Gisler,
Gudbrand sin Søn, og Kongen en anden Mand. Om Aftenen spurgte Kongen
Gudbrands Søn, hvorledes deres Gud saa ud. «Den er gjort i Lignelse efter Thor»,
sagde han, «høj og før, med en stor Hammer i Haanden. Indentil er den huul:
den staar paa Fodskamler ovenpaa en Hjell eller Forhøjning naar han er ude;
Guld og Sølv er der nok af paa ham, og hver Dag faar han fem Lever Brød, med
Kjød til». Natten skal Kongen have tilbragt vaagen, og i Bønner. Dagen efter
var Vejret virkelig saaledes som Gudbrand havde ønsket. Kongen lod holde
Messe, gik saa til Bords og derfra paa Thinget, hvor Mængden allerede var samlet.
Biskop Sigurd traadte frem i fuldt Skrud, iført Chorkaaben med Mitra paa Hovedet
og Biskopsstav i Haanden. Han prædikede Troen for Bønderne, og talte meget
vakkert om de mange Jertejner, Gud havde gjort. Da han satte sig, stod Thord
Istermage op og sagde: «Mangt og meget taler hiin Hornmand med Stav i Haanden1.
Men siden I paastaa, at eders Gud kan gjøre saa mange Jertejner, saa lade han
det være klart Vejr og Solskin i Morgen; da skulle vi atter mødes her og gjøre et
af to, enten slutte Forlig, eller holde Strid». Derpaa gik de hver til sit. Kongen
kaldte en af sine Mænd, ved Navn Kolbein sterke fra Fjordene, til sig, og bød
ham, næste Morgen paa Thinget at staa ved hans Side med en stor Klubbe, som
han sædvanligviis plejede at bære foruden Sverdet, hvormed han var omgjordet.
Andre bød han om Natten deels at gaa ned til Vandet, hvor Bøndernes Baade
1 Her menes Biskoppen, hvis Mitra eller kløftede Hue gav ham et Udseende i Bøndernes Øjne, som
om han var en Mand med Horn (hyrningr). Det tillægges og om hans Stav, at den øverst var bøjet ligesom
et Væderhorn: dette synes dog at være en senere Tilsætning, da de krumbøjede Biskopsstave neppe endnu
paa Olafs Tid vare brugelige. En lignende Forundring over Biskopsdragten, som den, der her tillægges
Gudbrandsdølerne, tillægges i Legenden om St. Sigfrid de svenske i Verend: «tha the sagho ærchebiscopin
klæddan i sin scrud, och mædh krokstaf ok krono, tha thænkto some han hafua horn a hofdhe, oc gato ey
fulkomlica undrat, thet the hafdho ey förra set». (Fants Ser. rer. Swc. II. 153).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
