Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDBRANDSDØLERNE CHRISTNEDE
145
skab fare. Tager nu eders Guld og Kostbarheder op her fra Marken og bringer
det hjem til eders Kvinder, men dynger det ikke paa Stokke eller Stene. Og
vælger nu et af to, enten strax at antage Christendommen, eller at holde Slag
med mig i Bag, saa kan den sejre, hvem vor Gud vil unde Sejren». Dale-Gudbrand
sagde: «stor Skade have vi lidt paa vor Gud, men siden han ej kunde hjelpe os,
er det vel saa, at din Gud er mægtigere, og vor Gud svag og daarlig, saa snart
han har med andre end os alene at bestille; det ville vi nu gjengjelde ham med
at lade Troen paa ham fare, men derimod dyrke din Gud, og tro paa ham». Alle
lovede nu at antage Christendommen, og bleve døbte. Biskoppen sçlv døbte
Gudbrand og hans Søn. Gudbrand skal have ladet bygge en Kirke paa sin
Gaard, og lagt betydeligt Jordegods til af sine egne Ejendomme. Olaf lod
flere Prester blive tilbage i disse Hereder, og han og Gudbrand skiltes som gode
Venner1.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 107, 108, Snorre, Cap. 118, 119; den legendariske Olafssaga, Cap. 33—38
74. Denne merkelige Beretning, der af flere Kjendemerker tydeligen kan sees at være et Lokalsagn, som er
opbevaret i Gudbrandsdalen selv, fortælles næsten med de samme Ord baade i de historiske Sagaer og den
legendariske. Dog har denne sidste den væsentlige Fejl, at den i Cap. 33—38 begynder med at omtale
Dale-Gudbrand og hans Forberedelser til at modtage Olaf, uden at have nævnt om dennes tidligere Rejse
fra Raumsdalen til Lesje og over Lordalen til Lom, hvilket alt sammen først omtales meget senere, i Cap. 74,
som om det foregik paa Olafs sidste Flugt fra Søndmøre over Gudbrandsdalen og Oplandene til Sverige.
Vilkaarligheden og Urigtigheden af denne Adskillelse er saa meget mere indlysende, som det endog her
heder i Cap. 33, at Dale-Gudbrand havde hørt, at Olaf var kommen til Lom, uagtet det af det foregaaende
snarere skulde synes, som om Olaf søndenfra havde begivet sig til Gudbrandsdalen. Derimod har den
legendariske Saga Stedsnavnene meget rigtigere, medens de endog i de bedste Afskrifter af de historiske
Sagaer ere betydeligt forvanskede. I disse kaldes saaledes Bø-Gaardene (Bæar) paa Lesje, hvor Olaf
overnattede, Borar, aabenbart kim ved Fejllæsning; medens den legendariske Saga har: «siöan for hann yfir
Lorodal ok kom Jaar sem Stafabrekka heitir», har de historiske: «siöan for hann yfir Orodal ok sva um
Ljår-dal ok kom niör par sem Stafabrekka heitir»: her er, ligeledes ved Fejllæsning, Lorodalr gjort til to, Orodalr
og Ljårdalr (der skal vistnok være et Strøg, kaldet Oredalen, men det ligger søndenfor Lordalen, saa at
Kongen først maatte komme til denne). I Stedet for Vågaröst (Vaagerusten), som Kongen passerede over
til Sel, har den historiske Beretning Vrguröst (Navnet forekommer ej i den legendariske); Sil, hvortil Kongen
kom ned, er i de historiske Sagaer forvansket til CJsu, og Silvellir til Suvellir: altsammen fordi senere
Afskrivere, sandsynligviis Islændinger og ubekjendte med Navnene, have læst dem fejlagtigt. Mellem
Fremstillingen i de to Saga-Bearbejdelser er der ogsaa den væsentlige Forskjel, at den historiske Saga omtaler
de her nævnte Gudbrandsdøler, som om de aldrig før havde været christne, medens den legendariske oftere
lader forstaa, at de allerede tidligere havde været omvendte til Christendommen, men vare frafaldne, ja
endog havde gjort sig nye Afgudsbilleder. Dette, som aabenbart grunder sig paa den urigtige Forestilling,
at allerede Olaf Tryggvessøn havde christnet Oplandene, — idet han nemlig, ifølge Cap. 6, ved denne
Lejlighed holdt Olaf Haraldsson under Daaben førend hans Moder blev gift med Sigurd Syr, altsaa i Gudbrand
Kulas Huus, hvilket Sagaberetteren vistnok har tænkt sig beliggende i Gudbrandsdalen — strider ligefrem
med det fuldkomne Ubekjendtskab til Christendommen og de christne Ceremonier, som ogsaa den
legendariske Saga tillægger Gudbrandsdølerne, og maa følgelig ansees aldeles urigtigt. Vi have ellers allerede
ovenfor talt om den ved første Øjekast noget besynderlige Omstændighed, at Gudbrand og Dølerne skulde
omtale Olaf paa en saa fremmed Maade, nemlig som «en Mand ved Navn Olaf», og «denne Mand» o. s. v.,
uagtet han allerede tidligere, nemlig strax før Nesje-Slaget, havde rejst paa Vejtsler i Gudbrandsdalen og
tillige baade op til Throndhjem og tilbage igjen. Men det er tillige viist, at ved «Gudbrandsdalen» forstaaes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
