Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASBJØRN SIGURDSSØN OG THORE SEL
151
kunde han naturligviis ingen Blot holde, men derimod vedblev han at holde
Gjestebud, nemlig om Høsten, ved Juletid, og ved Paaske. Aasbjørn fortsatte efter
Faderens Død (1020) denne Skik, men havde større Vanskelighed derved, da
Aaringen strax efter at han tiltraadte Gaarden begyndte at forværres1. Imidlertid
var der endnu et betydeligt Forraad paa Gaarden af gammelt Korn og andre
Fornødenheder, og saaledes kunde han dette Aar (1020) holde ved med Gjestebudene.
Men næste Aar (1021) var ikke bedre, og hans Moder Sigrid raadede ham derfor
til enten ganske eller tildeels at høre op med Gjestebudene. Dertil var han dog
ej at formaa, men drog om Høsten til sine Venner, og fik af dem kjøbt noget Korn;
enkelte forærede ham ogsaa en Deel. Saaledes saa han sig istand til at holde
Gjestebudene ogsaa den følgende Vinter (1021—1022). Men om Vaar en blev det
desto værre; kun lidet fik man udsaaet, da der neppe var Sædekorn at faa kjøbt,
og Sigrid raadede sin Søn til at afskedige en Deel Huuskarle. Dette ansaa den
ærgjerrige unge Mand for en Skam, og holdt ud med det fulde Antal Huuskarle
saa længe han kunde, indtil det ud paa Sommeren neppe længer blev muligt, da
Aaret fremdeles tegnede sig slet, og der nu derhos udstedtes Forbud mod al
Tilførsel af Kornvarer fra de sydlige Egne af Landet. Aasbjørn besluttede derfor
at rejse sydefter, for at forsøge, om det her, trods Kongens Forbud, vilde lykkes
ham at faa kjøbt noget Korn, hvortil han saa overmaade trængte. Han drog
afsted paa et ham tilhørende Fragtskib, et godt og temmelig stort Skib, med
udsøgt Tilredning, navnligen var Sejlet af godt haaleygsk Vadmaal og stavet. Han
havde henimod 20 Mand med sig. Der berettes intet om deres Rejse, førend de
en Aften kom til Karmsund og lagde til ved Agvaldsnes, hvor Aarmanden Thore
Sel boede. Denne var, som det allerede er nævnt, af ringe Herkomst, maaske
endog, som Erling sagde, af Trælle-Æt, men han var en rask, driftig og uforfærdet
Mand, og temmelig uvoren i sin Færd, idet han stolede paa Medhold af Kongen;
han talte godt for sig og var hvas i sine Ord. Om Morgenen, da det blev lyst,
gik Thore, ledsaget af nogle Mænd, ned til Aasbjørns Skib og spurgte, hvo der
ejede det anseelige Fartøj. Aasbjørn navngav sig og sin Fader, og sagde paa Thores
Spørgsmaal om sit Ærende, at han vilde kjøbe sig Korn eller Malt, da der nordpaa
var stor Kornmangel; «her derimod», sagde han, «skal der være Overflod paa Korn,
og maaske vi kunne faa kjøbt hos dig, siden jeg seer at her ere store Kornhjelme,
saa slippe vi for at fare længere syd eller videre om paa Rogaland i dette Ærende».
1 Da det i Olaf den helliges Saga, Cap. 112, Snorre, Cap. 123, siges at Thore som Lendermand havde
større Anseelse ude end Sigurd, kunde det synes som om Sagaen heri modsagde sig selv, da den lader Thore
blive Lendermand hos Olaf ud paa Sommeren 1020, til hvilken Tid Sigurd maa have været død. Men Thore
kan jo, ligesom Haarek, have været Lendermand under Jarlerne, og hine Ord bevise just, at han virkelig
var det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
