Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
OLAF HARALDSS ØN
over Orknøerne fornyet, ja endog bedre befæstet og nøjere bestemt og anerkjendt,
end nogensinde forhen. Maa man end erkjende, at Omstændighederne her vare
ham ualmindeligt gunstige, idet deels Sigurd Jarls Død og Uenigheden mellem
hans Sønner, deels maaskee og Tronstridighederne i Skotland indtraf belejligt;
saa vilde det dog paa den anden Side neppe have været Olaf muligt at bringe
Jarlerne til en saa fuldstændig Underkastelse og overhoved at udøve saa stor
Indflydelse paa de politiske Forhold i hine Egne, hvis ej hans Navn allerede havde
været anseet og frygtet, og hvis han ikke tillige havde forstaaet at underhandle
med Klogskab, og sætte sin Vilje igjennem med Eftertryk. Ved at erfare Udfaldet
af hans Forhandlinger med Orknø-Jarlerne faa vi derfor en tydeligere og
anskueligere Forestilling om Udstrækningen af hans Magt og Anseelse, end Sagaernes
Udtryk derom ligefrem give. Der maa virkelig have staaet Skræk af ham saa vel
uden- som indenlands, og det er saa meget merkeligere, at han paa en saa kort
Tid, kun henimod sex Aar, formaaede at drive det dertil, som han i den længste
Tid havde haft de største Vanskeligheder at kæmpe med, og selv endnu var meget
ung, kun 27 Aar gammel. Endog den overmodige og herskesyge Thorfinn, der
med saa liden Oprigtighed havde underkastet sig de af ham opstillede Betingelser,
vovede i lang Tid ikke andet end at overholde dem1, og uagtet det nok tilsidst
lykkedes ham at faa dem forandrede, skede det dog deels paa en vis Maade med
Bruses eget Samtykke, deels efterat Kong Olafs Magt i Landet selv allerede var
omstyrtet. I Tidens Løb saa nemlig Bruse sig ikke istand til, med Eftertryk at
forsvare Øerne mod de mange norske og danske Vikinger, der paa Vejen deels
til, deels fra Irland og Sydrøerne plejede at anløbe Orknø eller Hjaltland og der
gjøre megen Skade. Han talte til Thorfinn derom, især da denne selv ikke bidrog
til Landforsvaret, skjønt han oppebar Skatter af sin Deel. Thorfinn tilbød sig at
overtage det hele Forsvar, hvis Bruse vilde afstaa ham den ene Trediedeel og
selv kun beholde een tilbage. Bruse vilde vel nødig gaa ind herpaa, og der
underhandledes længe derom, men omsider fandt han sig dog deri, og et Forlig oprettedes
derom (1029)2.
1 Det heder vistnok i Orkn. Saga, S. 28, at Olaf, efter at Thorfinn var rejst, ingen «lyöskyldu» fik af
ham; men der var heller ikke egentlig nogen Anledning for Thorfinn til at vise ham nogen saadan
umiddelbart, og i det mindste vovede han dog ej med Magt at fortrænge Bruse.
2 At Forliget oprettedes i dette Aar, sees deraf, at Olaf den helliges Saga, Cap. 98, udtrykkeligt siger,
at det kom istand da Kong Knut havde underlagt sig Norge og Olaf var faren af Landet, hvorhos Orkn.
Saga S. 30 tilføjer, at Kong Mælkolm døde, da Brødrene havde indgaaet Forliget; og hans Død indtraf
i 1029, som vi tidligere, efter Tighernachs udtrykkelige Udsagn, have seet. Vel har den slette Text i Udg.
af Olafs Saga i Fornm. S. paa dette Sted (IV. S. 230) «frafalden» o: «død» i Stedet for «faren af Landet»;
men saa vel den ældste Text, som Texten hos Snorre og i Orkn. S. have alle «faren af Landet». At Aarstallet
1029 er rigtigt, fremgaar ogsaa deraf, at Orkn. S. først senere (S. 42) omtaler Bruse Jarls Død, der efter
Olaf den helliges Saga Cap. 98, Snorre Cap. 109, indtraf «lidt efter Kong Olafs Fald».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
