Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
OLAF HARALDSS ØN
især søgte at vinde, var den senere saa berømte Arnmødlinge- eller Arnunge-Æt,
som paa Olafs Tid begyndte at træde frem. Den fremragende Rolle, som denne
Æt i de følgende Aarhundreder spillede i Norges Historie, og dens store Magt,
der næsten endog tilsidst overgik Kongernes egen, har maaskee fremkaldt det
Familie-Sagn, der giver den en hemmelighedsfuld og næsten fabelagtig Oprindelse.
Stamfaderen, heder det, var Finnvid den fundne, saa kaldet, fordi han var funden
i en Ørnerede, indsvøbt i Silkerev; hans Æt kjendtes ej. Hans Søn var Thorarin
Bullibak, dennes Søn Arnvid, og dennes igjen Arnmod Jarl, efter hvilken Ætten
kaldes Arnmødlingernes Æt1. Arnmods Søn var Arne, en mægtig og anseet
Lendermand, der, som det udtrykkeligt siges, var en særdeles god Ven af Kong Olaf.
Ifølge Antallet af Arnes Forfædre i hiin Række maa Finnvid fundne have været
Harald Haarfagres Jevnaldrende. Ere end Omstændighederne ved hans Opdagelse
i Ørnereden noget mistænkelige, saa afgive de dog et talende Vidnesbyrd om den
Familiestolthed, der besjælede Ætten, som forsmaaede at nedstamme fra andre
end den af den kongelige Fugl selv opfødde, og i fyrstelig Pragt indsvøbte Dreng,
«hvis Æt ikke kj endtes». Og man dvæler saa meget heller ved disse Enkeltheder,
som Arnmødlinge-Ætten, lige fra den Tid, da den fremtræder paa Historiens
Skueplads, selv er uadskillelig fra Fædrelandets Historie og stolteste Minder, saa
at Norges Historie med Rette kan siges at være dens egen. Der er for øvrigt ingen
Grund til at tvivle om, at Stamfaderen Finnvid og de øvrige af hans Ætlinger,
der nævnes som Slægtled mellem ham og Arne, virkelig have været til; det er kun
Oprindelsen selv, der synes fabelagtig. At Arnmod Jarl, Arne3 Fader, nævnes
som en af Anførerne i Jomsvikingeslaget, og faldt for Vagn Aakessøns Haand,
er ovenfor omtalt2; etsteds heder det, at ogsaa hans Søn Arne, som da maa have
været meget ung, ligeledes deeltog3. Arnes Hovedsæde synes at have været Øen
Giske paa Søndmøre, der i det mindste senere var Sædet for de meest anseede
Medlemmer af Ætten. Med sin Hustru Thora, Datter af Thorstein galge, havde han
Sønnerne Thorberg, Finn, Kalf, Aamunde, Kolbjørn, Ambjørn og Arne, og Datteren Ragn-
1 Fagrskinna, Cap. 215, som her indeholder et fuldstændigt Slægtregister over Arnunge-Ætten, uden
al Tvivl grundet paa gamle Familieoptegnelser.
2 Se ovenfor B. III. S. 105.
• Det staar just ikke udtrykkeligt i Sagaerne, at den i Jomsvikinge-Slaget deeltagende Arnmod eller
Aarmod var den samme, som Arnunge-Ættens Medlem, men man kan dog, efter at have sammenlignet
Sagaernes Udsagn, ikke tvivle derpaa. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 90, nævner kun «Aarmod, en stor
Kæmpe»; Jomsvikingedraapen Str. 28 fortæller at Vagn dræbte Aarmod, og nævner ham allerede før
(i Str. 20); Jomsvikingasaga, Cap. 42 nævner «Aarmod af Anundarfjord og hans Søn Arne»; ja en enkelt
Læse-maade har «Arnmod og Arne og Finn»; hvor altsaa ikke færre end tre Navne af Ætten forekomme. Hvor
Anundarfjord er at søge i Norge, vides ikke nu; men det er ikke usandsynligt, at maaskee Farvandet ved
Giske kaldtes saaledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
