Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
OLAF HARALDSSØN
om Norges Eenhed saa at sige var noget aldeles nyt og næsten ubegribeligt, og
hvis Vælde trivedes bedst under en udenlandsk Konges Overherredømme, var
det at vente, at han kastede længselfulde Blik over til Danekongen Knut i England,
hvilken han visselig betragtede som Norges retmæssige Konge, og med hvem
han desuden var i en Art af Svogerskab, for saa vidt hans Søn var gift med Svein
Jarls Datter, og Svein Jarls Broder var Knuts Svoger. Mere spagfærdig end Erling
var Jarlernes anden Svoger Einar Thambarskeive. Han havde, som ovenfor
berettet, ledsaget Svein Jarl til Svithjod, og efter dennes Død opholdt sig hos
Svia-kongen, hvem han gik til Haande, og som gav ham et stort Len. Da Olaf
Svia-konge var død (Vintren 1021—1022) fik Einar, som det siges, Lyst til at bede
Olaf digre om Grid eller Naade, og der gik i den Anledning Budsendinger mellem
dem om Vaaren 1022. Egentlig var nok Einar endog saa godt som nødt til dette
Skridt, da den nye Sviakonge, Anund, var den norske Konges gode Ven, og neppe
vilde tillade en aabenbar Fiende af ham at beholde Len i hans Rige. Olaf var
dog ikke den, som her gjorde Vanskeligheder, og medens han om Sommeren
opholdt sig nede ved Gaut-Elven, sandsynlig viis i Kongehelle, indfandt Einar sig
hos ham, kun ledsaget af nogle faa: de sluttede her et Forlig med hinanden,
hvorved det bestemtes, at Einar skulde frit kunne opholde sig i Throndhjem og
beholde saa vel sine egne Ejendomme, som dem, han havde faaet med sin Hustru
Bergljot, Haakon Jarls Datter. Dog gav Kongen ham ingen Vejtsler, og Einar
trængte heller ikke dertil, da hans overordentlig store Besiddelser og fornemme
Familieforbindelser skaffede ham Magt og Anseelse nok1. Imidlertid blev han
ikke længe hjemme i Rolighed. Sommeren efter (1023) rejste han til England,
hvorfra han gjorde en Pilegrimsrejse til Rom. Vi have ovenfor seet, at Erik Jarl,
ifølge vore Sagaers Beretninger, døde just som han enten stod færdig til at
foretage en Romferd, eller som han var kommen tilbage fra en saadan, ligesom og at
hans Død maa være indtruffen i Løbet af Aarene 1023—24, da man lige til 1023,
men ikke senere, finder ham nævnt i engelske Diplomer. Det er derfor højst
sandsynligt, at Einar har begivet sig til England efter sin Svoger Eriks Indbydelse,
for at gjøre ham Følge paa denne Pilegrimsrejse; og hvis det virkelig forholder sig
saaledes, at Erik først døde efter at være kommen hjem, have de vist ogsaa rejst
i Fællesskab. Før Afrejsen fra England besøgte Einar Kong Knut, og fik Gaver af
ham2. Den følgende Sommer (1024) kom han tilbage, og drog lige hjem til
Throndhjem uden at treffe Kong Olaf, som just da opholdt sig i den sydlige Deel af Landet.
Der tales heller ikke om at Einar har opsøgt Knut ved sin Tilbagekomst. Muligt,
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 110, jvfr. 140, Snorre, Cap. 121, jvfr. 154.
8 Olaf den helliges Saga, Cap. 118, Snorre, Cap. 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
