Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØINGERNES HØVDINGER UNDERKASTE SIG 215
Gjengjeld de fornemste af dem at blive hans haandgangne Mænd, og lovede dem
Hæder og sit Venskab. Færøingerne gjorde i Førstningen Vanskeligheder. Men
de vare her i Kongens Vold, og fandt det derfor snart raadeligst at give efter;
saaledes gik Leif, Gille og Thoralf ham til Haande, og saa vel de, som deres øvrige
Landsmænd aflagde Ed paa at holde de Love og den Landsret, som han fastsatte,
og betale de Skatter, han paalagde. Derpaa rejste de hjem, efter at de tre nye
Hirdmænd havde faaet Vennegaver. Lidt senere sendte Kongen et Skib til
Færøerne for at kræve de lovede Skatter, men det blev seent, førend det kom afsted,
og man hørte ikke til det siden. Et Skib, der afsendtes den følgende Sommer
i samme Ærende, gik det ligesaa. Man gjettede frem og tilbage paa, hvor begge
Skibe kunde være blevne af; det hed, at de ikke engang havde været seede paa
Færøerne, men Sagen var heel mistænkelig, og Kongen selv tvivlede ej paa, at
hans Mænd vare blevne myrdede. Om Vaaren 1026 sendte Kongen derfor Bud
med et Skib, der gik til Færøerne, at en af hans nye Hirdmænd, Leif, Gille eller
Thoralf, skulde komme til ham. Ved dette Budskab blev der megen Tale om,
hvad Kongen kunde ville; dog blev man snart enig om, at det ej kunde være
andet end at indhente nøjere Oplysninger om, hvorledes det var gaaet med de to
forsvundne Skibe. De enedes om at Thoralf skulde drage afsted. Han udrustede
til Rejsen et Fragtskib, der tilhørte ham, og medtog en Besætning af 10—12 Mand.
Da de vare rejsefærdige og kun ventede paa gunstig Vind, hendte det sig en vakker
Dag i Gøta paa Østerø hos Thrond, da hans Brodersønner Sigurd og Thord lange
saa vel som hans Systersøn Gaut den røde laa paa Bænken inde i Skaalen, at
Thrond med eet brød ud: «Hvor underligt mangt og meget kan forandre sig!
I min Ungdom saa man sjælden Mænd, der ere dygtige til hvad som helst, ligge
inde nogen Godvejrsdag, og aldrig vilde man have troet at Thor alf af Dimun skulde
blive en raskere Mand end I; medens mit Fragtskib, som staar her i Naustet, er
nær ved at raadne under Tjærebrædingen, er hvert Huus fuldt af Uld, som ikke
bh ver gjort i Penge: saaledes skulde det ikke gaa, hvis jeg var nogle Aar yngre».
Sigurd sprang op, kaldte paa Thord og Gaut, og sagde at han ikke vilde taale
slig Bebrejdelse. De gik ud til Huuskarlene, lode Fragtskibet sætte frem, Farmen
flytte til og Skibet lade. I faa Dage vare de færdige; de vare ligeledes ti eller tolv
Mand ombord. De og Thoralf sejlede ud paa samme Tid, og kunde stedse øjne
hinanden paa Havet under Overfarten. De kom en Aften, da det allerede var
mørkt, til Hern- eller Henn-Øerne ved Indløbet til Hjæltefjorden. Sigurd lagde
til noget længere ude ved Stranden, end Thoralf, dog var der kun et kort Stykke
mellem dem. Førend Thoralf om Aftenen skulde gaa til Sængs, gik han først
op i Land et nødvendigt Ærende, ledsaget af en Mand. Da de vare færdige til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
