Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
OLAF HARALDSSØN
smigret derved, og tilsagde ham sit Venskab, dog paa Vilkaar, at han skulde
lade alt Vikingevæsen fare, da Guds Lov, som han sagde, derved krænkedes.
Bjørn lovede det, og bad om at maatte blive hos Kongen; denne vovede dog ej
at beholde ham hos sig, fordi han ventede den mægtige Islænding Thorkell
Ey-julfssøn, der var en Frænde af Bjørns Fiende Thord. Der fortælles at Bjørn før
sin Hjemrejse til Island engang var i Bad paa samme Tid som Kongen, og kom
til at tage et af hans Strømpebaand i Stedet for sit; dette skal man siden, da hans
Lig mange Aar derefter opgroves for at flyttes til en anden Kirke, have fundet
uforandret, hvorfor det betragtedes som en Relikvie og anvendtes til Baand i en
Messeskjorte1. Om Olafs Hilsener til Islands Stormænd i Anledning af Kong
Rørek, og den Venskabelighed, hvormed de mødtes, er der forhen talt. For øvrigt
var det Christendommen paa Island, som han først tog sig af; de politiske Forhold
vovede han kun efterhaanden at røre. Da Christendommen blev lovtagen, vovede
man endnu, som vi have seet, ikke at afskaffe alle i Hedendommen brugelige
Skikke, ej engang hemmelige Ofringer; og uagtet det nok heder, at de efter faa
Aars Forløb ophørte af sig selv, er det dog umuligt andet, end at meget deraf
endnu var tilbage paa Kong Olafs Tid, siden det endog kunde vedligeholde sig
i Norge lige indtil han ved sine kraftige Foranstaltninger gjorde Ende derpaa.
Hans Bestræbelser for at befæste og rense Christendommen i Norge gik derfor
Haand i Haand med lignende Bestræbelser for Islands Vedkommende. Vi have
ovenfor berettet, hvorledes Kongen allerede under sit Ophold i Throndhjem 1016
sendte Bud efter Hjalte Skeggessøn. Ved samme Lejlighed, heder det, sendte han
Bud til Skafte Lovsigemand og andre af de meest formaaende Mænd paa Øen,
at de skulde tage ud af deres Lov, hvad der tyktes ham meest at stride mod
Christendommen, ligesom han og sendte Islændingerne i Almindelighed sin
venskabelige Hilsen. Overbringeren af dette Budskab var sandsynligviis den Biskop
Bernhard den bogvise2, om hvilken vi læse at han havde ledsaget Olaf fra
England, og siden af ham sendtes til Island, hvor han forblev i fem Aar. Hjalte kom
til Norge 1017, og opholdt sig der til 1018, men benyttedes, som vi have seet,
meest ved Forhandlingerne med Sviakongen. Dog har han vist ogsaa raadslaaet
med Olaf om Foranstaltninger til Christendommens Fremme, og da det
udtrykkeligt fortælles, at Islændingerne forandrede deres Lov og satte deres Christenret
efter hvad Olaf havde sendt dem Bud om, kan man vist antage at baade
Afskaffelsen af de sidste hedenske Skikke, og Vedtagelsen af den første Christenret
paa Island nærmest er at tilskrive Hjaltes og Bernhards Virksomhed. I Old-
1 Bjørn Hitdølakappes Saga. Olaf d. heil. Saga, Cap. 60.
2 Ares Islendingabok, Cap. 8. Hungrvaka, Cap. 3. Se ovf. S. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
