Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
OLAF HARALDSSØN
De forbundne Konger styrede nu, som de havde besluttet, østefter langs den
svenske Kyst, og lagde om Aftenen ind i en Havn, ved Navn Barvik, der ej kan
have været langt fra det nuværende Karlskrona1. Her laa Kongerne om Natten.
Sviarne vare imidlertid blevne kjede af den langvarige Leding, og en stor Deel
af dem sneg sig derfor bort i Mørket, og drog østover, for saa snart som muligt
at komme hjem. Da det blev lyst om Morgenen, og Kong Anund merkede denne
store Afgang, lod han blæse til Huusthing, og hele Hæren gik paa Land. Her
forestillede han Kong Olaf, at da de med den store Flaade, som de om Sommeren
havde haft, alene havde vundet en Deel Bytte, men intet Stykke Land, var der
ingen Rimelighed for, at de nu, med saa meget mindre Styrke, kunde udføre nogen
Bedrift, hvorved de vilde indlægge sig Hæder; han selv havde om Sommeren
haft halvfjerdehundrede (480) Skibe, og af dem var der nu kun hundrede (120)
tilbage. Disse med de 60, som Kong Olaf havde, vare ikke tilstrækkelige til at
med Knut, og han desuden ogsaa, som vi have seet, havde en Broder ved Navn Eilif. Men Saxo, som derhos
forvexler dette Slag med Slaget i 1027, og dertil henlægger det til Tiden efter at Olaf var fordreven fra Norge,
synes tillige at forvexle Ulf med Olaf, idet han gjør Ulf til Anfører af Flaaden, og lader det være ved hans
List, at Danerne druknede, ligesom maaskee og den Omstændighed, at Olaf efterlod sine Skibe, har
foresvævet ham, hvor han lader Ulf i al Stilhed forlade Skibene med sine Mænd. Saxo er ikke ene om at
forvexle Ulf og Olaf, thi ogsaa den legendariske Olafs Saga kalder den første Olaf Jarl, ikke Ulf. Og naar den
lader Knuts Gesandtskab til Kong Anund, der, som vi have seet, afsendtes i 1025, treffe ham strax før
Slaget i Helgeaa, ligger ogsaa heri en Antydning af, at enkelte have henført Helgeaa-Slaget til 1025. Hvis
der virkelig, hvad vi efter det foranførte næsten maa antage for vist, fandt to Slag i eller ved Helgeaa Sted
i en saa kort Tid, som mellem 1025 og 1027, kan man nok holde de gamle Sagnfortællere til Gode at de
forvexlede og sammenblandede dem. At Sammenstød mellem Daner og Sviar oftere kunne have fundet
Sted i hiin Egn, er sandsynligt formedelst dens Beliggenhed paa Grændsen. — Vi have dog ikke i Texten
selv vovet at omtale mere end eet Slag, det historisk sikre i 1027, da Antagelsen af tvende kim hviler paa
Gisning, og desuden det første Slag, mellem Knut og Anund, ikke strengt taget kan siges at vedkomme
Norge, ligesom det heller ikke nævnes i Sagaerne. — De svenske Chronister have for øvrigt grebet Saxos
Beretning om Slaget ved Stangebjerg og henført den til Kong Emund slemme eller gamle, Anunds
Efterfølger, under den Form, at Emund med en Hær angreb Skaane, men at Knut rike fra England sendte
imod ham Ulf Sprakalegg, der slog og fældte ham ved en Bro, kaldet Stangapelle. Fants Ser. rer. Sv. I. S. 4.
Denne Beretning, hvis Urimelighed endog fremgaar deraf, at Emund blev Konge først længe efter Knuts
Død, og at Saxo heller ikke siger at Omvind er falden, men kun overvældet (obrutus), gaar igjennem alle
de senere svenske Krøniker, Riimkrøniken (S. 257), og fornemlig Ericus Olai (II. 56) som her især er
forvirret, fordi han ogsaa gjennem den i svenske Riim parafraserede Olaf den helliges Saga kjender noget til
de norske Beretninger. — Viljam af Malmsbury (Savile S. 74) rører Beretningen i Chron. Sax. om Slaget
mod Ulf og Eglaf, og Henrik af Huntingdons, om Kampen med Venderne (se ovenfor S. 202) sammen,
idet han lader Sveriges «Konger», Ulf og Eiglaf underkaste sig ved Godwines Forestillinger.
1 Barvik eller Bardvik, som det ogsaa skrives, have flere antaget for at være Baresund i Gryts Sogn
i Hammerkinds Hered i Østergøtland, der danner Indløbet saavel til Norrkøping som til Søderkøping.
Men da det siden (i Cap. 155, Snorre, Cap. 168) udtrykkeligt heder, at Olaf fra Barvik lod sine Skibe flytte
«øster til Kalmar», ligesom det ogsaa sees at have ligget omtrent en Dags Sejlads fra Helgeaa, maa det
nødvendigviis søges omtrent midtvejs mellem denne og Kalmar, altsaa i det østlige Bleking. Strax vestenfor
Karlskrona er der en Gaard ved Navn Baraakra ved en Vig; maaskee denne Vig er Barvik (se Munthes
Anmærkning til Aalls Snorre, I. S. 308).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
