Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORE OG GRJOTGARD ØLVESSØNNERS DRAB 271
idet han har modtaget Bestikkelser af Kong Knut for at staa dig efter Livet».
«Hvorledes kan du bevise det», sagde Kongen. «Han bærer en diger Guldring
paa Armen», sagde Dag; «den har han faaet af Knut, og derfor lader han ingen
see den». Kongen blev, som man let kan forestille sig, meget harmfuld herover,
skjønt det rigtignok maatte være noget, han kunde vente, at Thore, hvis Fader
han havde ladet dræbe, og som dertil var en Systersøn af Thore Hund og Fætter
af Aasbjørn Selsbane, ej kunde være ham god. Da han siden sad til Bords, og
alle vare lystige efter at Bægrene flittigt havde gaaet rundt, kaldte Olaf Thore
til sig, der gik om og saa sine Gjester til Gode. Thore stillede sig foran Kongen
og lagde Hænderne paa Bordet. Kongen spurgte ham, hvor gammel han var.
«Atten Aar», svarede Thore. «Du er en stor og drabelig Mand, til at være saa ung»,
sagde Kongen, idet han tog hans højre Arm og strøg den med sin Haand op mod
Albuen. «Tag varligt», sagde Thore, «thi jeg har en Byld paa Armen». Kongen
følte at der var noget haardt under, og sagde: «veed du da ikke, at jeg forstaar
mig paa Lægekunsten? lad mig see Bylden». Thore, som saa at det ej nyttede
længer at skjule Ringen, tog den frem. «Har du faaet den fra Kong Knut», spurgte
Kongen. Thore kunde ikke negte det. Kongen lod ham strax gribe og sætte i
Jærn. Da traadte hans Stiffader Kalf Arnessøn frem, bade om Fred for ham og
tilbød Pengebod paa hans Vegne. Mange andre bade ligeledes for ham og tilbøde
sit Gods. Men Kongen var saa vred, at det ej nyttede at tale til ham. Thore,
sagde han, skal have slig Dom, som han tiltænkte mig. Siden lod han ham dræbe.
Saa vel fortjent, som denne Straf var, saa uforsigtigt var det dog af Kongen,
netop paa denne Tid, da hans Magt stod paa saa svage Fødder, at lade den
fuldbyrde i dens hele Strenghed. Thi dette vakte den største Uvilje saavel paa
Oplandene, som især i Throndhjem, hvor Thore havde sine fleste Frænder. Ogsaa
Kalf Arnessøn, som allerede forud ikke var Kongen god, blev ham nu end mere
fiendsk, thi han holdt meget af Thore, som han selv havde opdraget. Thores
Drab drog ogsaa strax flere efter sig. Hans ældre Broder Grjotgard, ligeledes en
dygtig og drabelig Mand, opholdt sig just paa Hedemarken, omgiven af en betydelig
Skare. Saa snart han hørte at Thore var dræbt, begyndte han aabenbar Fejde
mod Kongen, idet han angreb hans Mænd og herjede hans Ejendomme, hvor han
fandt dem. Han tog ofte sit Tilhold i Skovene eller andre Skjulesteder. Da Kongen
hørte om denne Ufred, lod han Grjotgards Bevægelser udspejde, og erfarede
endelig engang, at han havde taget Natteleje i Nærheden af det Sted, hvor Kongen
selv opholdt sig. Olaf drog strax om Natten derhen med sine Mænd, kom did i
Dagningen, og lod Huset, hvori Grjotgard og hans Følge befandt sig, omringe. De
vaagnede ved Larmen og grebe til sine Vaaben. Grjotgard løb ud i Forstuen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
