Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS RUSTNINGER
273
nye Udrustninger, medens de øvrige Tropper forbleve i Danmark, og der
for-deeltes i Vinterkvarterer. Fra England skal Knut om Vaaren 1028 have bragt
en Flaade af ikke færre end 50 Langskibe1. Hans hele Styrke skal tilsammen have
udgjort tolv Hundreder (1440) Skibe, hvoriblandt dog alle Slags Smaaskuder
og Transportskibe maa være iberegnede. Olaf havde paa sin Side heller ikke
været ledig. Da han kom ud til Tunsberg, lod han Leding opbyde i alle Sysler,
og sendte tillige Folk øster til Gautland efter sine Skibe med Tilbehør, hvilke
han Høsten forud havde ladet blive tilbage der. Med begge Dele gik det imidlertid
heel smaat og langsomt, thi af det opbudte Ledingsfolk kom der kun et
nogenlunde rigeligt Antal fra de nærmeste Hereder, medens kun faa indfandt sig
langvejsfra, saa at man tydeligt kunde see, at Landets Indbyggere i det hele taget
havde vendt sig fra ham; og til Gautland var det lige saa vanskeligt at komme
nu, som tidligere, da Knut med sin store Hær bevogtede de danske Sunde. De
Skibe, Ledingstropperne bragte, vare kun de sædvanlige smaa Bondefartøjer. Da
det rygtedes i Norge, at Kong Knut samlede en stor Hær, med hvilken han agtede
at hjemsøge Landet for at lægge det under sig, blev Opsætsigheden mod Olaf
endnu mere aabenbar, og fra den Tid kom der kun meget lidet Folk til ham.
Sighvat Skald har i Vers, der endnu ere opbevarede, udtalt sin Harme herover.
Kongen holdt oftere deels Hirdstevner, deels ogsaa Huusthing med hele den
forsamlede Hær, for at raadslaa om, hvad man skulde foretage sig. «Det nytter ikke
at dølge», sagde han, «at Knut vil hjemsøge os i Sommer med en stor Hær, medens
vi derimod kun have en liden Styrke, og Folket i Landet desuden nu ikke er at
stole paa for os». Men det lader ikke til, at man kunde hitte paa noget andet
Raad, end at holde sig stille i Viken, og oppebie, hvad Knut vilde foretage sig2.
Knuts Flaade, der var bleven tilbage i Danmark, samlede sig efter hans
Befaling ved Limfjorden, hvor han selv ogsaa indtraf med den sidste i England
samlede Styrke3, for derfra at drage lige over til Agder og videre mod Vesten og
Norden, da det især var Kystfylkerne, eller Gulathingslagen og Frostathingslagen,
hvor han havde sikret sig Tilhængere. Haakon Jarl, saa vel som de fleste frafaldne
Nordmænd, der havde søgt til ham, fulgte nu med. Fra Limfjorden sejlede han
1 Disse 50 Skibe nævnes udtrykkeligt, som ovenfor omtalt (S. 211) i Chron. Sax., dog saaledes at det
ej i den ældste Kodex udtrykkeligt siges at han drog fra England til Norge, hvilket dog rigtignok ogsaa
her synes at være underforstaaet. I Fagrsk., Cap. 103 og 104, staar der ligeledes udtrykkeligt, at Knut,
efter at han om Høsten 1027 var vendt tilbage til England, den følgende Vaar udbød Ålmenning baade
fra England og Danmark, drog fra England til Limfjorden, og satte derfra over til Agder.
2 Olaf den hell. Saga, Cap. 161, 162. Snorre, Cap. 177, 178.
3 Saaledes Fagrsk., Cap. 104, hvilket i sig selv er rimeligst. Olaf den helliges Saga, der lader Knut
blive Vintren over i Danmark, fortæller dog at han med sin Flaade styrede til Limfjorden og satte over
til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
