Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT SVENSSØN UNDERKASTER SIG NORGE 275
ledes baade Vejtsler og Gods med rund Haand, saa at de alle fik større Magt
end hidtil1.
Knut havde saaledes uden Sverdslag underkastet sig alle Kystfylkerne eller
hvad der dengang ansaaes for det egentlige Norge, og havde tillige paa Ørething
faaet Kongetitelen over det hele Rige. Merkeligt nok, det var nu just den Deel
af Riget, der hidtil havde viist Danekongerne Hengivenhed, nemlig Viken og
Oplandene, som længst blev Olaf tro, medens derimod Kystfylkerne, eller den
Deel, der ellers var Haarfagre-Stammens Støtte, nu allerførst gav sig i
Dane-kongens Vold. Men hertil bidrog vel deels, at Olaf selv hørte hjemme paa
Oplandene, deels at han nu i denne Tid opholdt sig i Viken, og ved sin personlige
Nærværelse hindrede Folket fra aabenbart Frafald. Da Knut saaledes var bleven
anerkjendt som Norges Konge, holdt han i Nidaros et stort Thing, baade for
Nordmændene og de ham ledsagende fremmede Tropper. Her satte han sin Søn
Hardeknut i Højsædet hos sig, gav ham Kongenavn, og tildeelte ham Danmark;
hvad Norge derimod angaar, bekjendtgjorde han, at han satte sin Systersøn
Haakon Jarl til at bestyre alt det Land, han paa dette Tog havde vundet2.
Fremdeles tog han Gisler af alle Lendermænd og Storbønder, enten deres Sønner, Brødre
eller andre Nærpaarørende. Saa snart Haakon Jarl havde antaget Regjeringen,
traadte Einar Thambarskelve frem af Privatlivet og sluttede sig aabenlyst til
ham. Hidtil havde han, som det synes, holdt sig tilbage, da han formodentlig
enten nødig vilde træde i umiddelbar Forbindelse med Knut, eller ogsaa har
an-seet sig bunden ved sit Forlig med Olaf, saa længe denne var Landets virkelige
Konge. Men Knuts Anerkjendelse paa Ørething som Norges Konge var tillige
en Erklæring af Folket, at Olaf havde ophørt at regjere. Haakon gav Einar alle
de Vejtsler, som han forhen havde haft under Jarlerne Eriks og Sveins Regjering.
Knut lod sig det ogsaa være heel magtpaaliggende at vinde den storættede,
indflydelsesrige Einar. Han gav ham store Gaver, og ifølge sin sædvanlige Politik
end større Løfter. Han sagde at Einar skulde være den øverste og gjæveste af
alle ikke fyrstelige Personer i Norge, saalænge Haakon herskede, og lod sig derhos
forlyde med, at om denne ej var til, vilde ingen efter hans Mening være nærmere
eller bedre skikket til at bære Jarlsnavn i Landet, end Einar eller hans Søn Eindride,
for hans Æts Skyld. Disse Løfter faldt Einar godt i Øret, og Knut opnaaede derved
sit Ønske, at Einar aldeles lod sig vinde, og tilsagde ham Troskab3.
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 164. Snorre, Cap. 180. Ørething nævnes ej udtrykkeligt i Olaf den heil.
S., men derimod baade i Fagrsk. og den legend. Saga.
8 Dette omtales ogsaa i Thorarin Lovtungas Kvad: «da gav den forstandige Konge sin Systersøn
hele Norge, ligesom han gav sin egen Søn Danmark».
? Olaf den helliges Saga, Cap. 165, Snorre, Cap. 181, Fagrskinna, Cap. 105. Den legendariske Saga,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
