Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØNSTRINGEN VED STAV 309
sagde Thormod, «at I nu meest trænger til Bønner, men tyndt vilde det dog være
om Merkesstangen, dersom alle dine Hirdmænd vare paa Vejen til Rom. Sandt
at sige, klagede vi ogsaa ofte i tidligere Dage over at ingen, som ønskede at tale
imod dig, kunde faa Rum for Sighvat». Skaldene talte nu mellem sig om at det
var ret passende, om de strax digtede nogle Erindringsviser om de Begivenheder,
der snart vilde foregaa. Gissur kvad da et Vers, hvori han sagde at ingen skulde
spore Modløshed hos ham i det forestaaende Slag, og at han tappert vilde staa
Kongen bi. Thorfinn opfordrede til at værne om den ædle Konge, og fælde
Thrønderne i Slaget, som Verdølernes Skare vilde begynde mod Olaf. Thormod
opmuntrede ligeledes til at vise Mod og Raskhed. Disse Vers bleve strax
nemmede og erindrede af de Omstaaende, og Sagaerne have siden opbevaret dem
lige til vor Tid1.
Da Kongen var færdig med Hærens Ordning, fortsatte han sin Vej ud efter
Dalen, indtil han kom til det Sted, hvor han havde bestemt at tage Natteleje.
Der nævnes ikke, hvor det var, men det kan ej have været meget langt ovenfor
Stiklestad, maaskee i Nærheden af Uglen2. Hans Tog gjennem Dalen gik, hvor
vigtigt det end maatte være ham at naa Levanger og saaledes Søkysten, førend
Bønderne af skare ham Vejen, dog i det hele taget meget langsomt, deels fordi
han maatte bruge Forsigtighed, deels fordi hans udisciplinerede Hær var vanskelig
at holde sammen, saa at man hyppigt maatte gjøre Holdt, for at Afdelingerne
ikke skulde komme alt for langt fra hinanden, deels endelig fordi man i hine
Tider, paa de slette Veje, man den Gang havde, overhoved kun kom langsomt
frem. Landevejen gjennem Verdalen til Jemteland gaar nu paa Sydsiden af
Elven, og det hele Stykke af denne Vej fra Nes, der ligger lige over for Stiklestad,
til Grændsen, udgjør kun omtrent tre norske Mile, og mellem Suul og Nes er der
kun tvende. Nu maa vistnok den Vej, Olaf tog, nemlig fra Indalen til højre og
til Nordsiden af Elven ved Stav, have været noget længere, men mere end tre
Mile kan der dog, selv ad denne Vej, ikke have været mellem Suul og Stiklestad,
og fra Stav til det sidstnævnte Sted er der neppe en halv Miil. Og dog see vi,
at Olaf ikke tilbagelagde dette korte Stykke i een Marsch, men overnattede paa
Vejen. Olaf kan saaledes paa denne Fart gjennem Verdalen ikke have
tilbagelagt mere end henved en Miil om Dagen. Man maa derfor antage, at han har
været to Dage om Vejen fra Suul til Stav. Her maa den største Deel af Dagen
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 192. Snorre, Cap. 218. Fostbr. Saga, Cap. 47. Den legend. Saga
tillægger Thormod Gissurs Vers, og anfører dette, samt Thormods eget, noget senere (Cap. 91). Derimod
anføres Thorfinns Vers paa et Sted (Cap. 89), der omtrent svarer til det, hvor det forekommer i den
hist. Saga.
2 Den legend. Saga, Cap. 86 antyder Stiklestad selv som Stedet, hvor han overnattede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
