Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
KNUT DEN MÆGTIGE
bleven haardt saaret, saa at han ej kunde deeltage i Dagsriden, men stod dog
ved Siden af sine Kammerater, der efter Kongens Fald sluttede sig til Dags Trop.
Her blev han truffen af en Piil i den venstre Side. Han brød Skaftet af, gik op
paa Gaarden, og kom til en Lade, hvor der var fuldt af saarede Kongsmænd,
som ynkede og vaandede sig. En Mand, der havde været i Bøndernes Hær, gjorde
sig lystig derover. Da han fik see, at Thormod havde en Guldring paa Armen,
sagde han: «du er en Kongsmand, giv mig Guldringen, saa skal jeg skjule dig,
thi ellers dræbe Bønderne dig». «Tag kun Ringen», sagde Thormod, «jeg har nu
tabt mere»; men idet den anden rakte Haanden frem, for at tage Ringen, hug
Thormod hans Haand af, og nu ynkede han sig lige saa ilde, som hine. Thormod
satte sig ned i Laden, og hørte en Stund paa hvad der blev talt om; det var, som
man kunde vente, om Begivenhederne i Slaget og om hvo der havde udmerket
sig meest. Nogle nævnte Kong Olaf, nogle satte andre ved Siden af ham. Men
Thormod kvad et Vers, hvori han erklærede, at ingen kunde maale sig med Olaf.
Derfra gik han til en Skemme (fritstaaende Stue), hvor der og var en Deel saarede,
hvis Saar bleve forbundne af en lægekyndig Kone. Over en Ild, som brandt paa
Gulvet, havde hun en Kjedel staaende med varmt Vand, til at vaske deres Saar.
Hun havde ogsaa i en Steenkjedel lavet en Grød af Løg og andre Urter, som hun
gav de saarede at spise, for derved at erfare, om deres Saar naaede til Indvoldene
eller ej; thi i første Tilfælde, heder det, kunde hun lugte Løgen ud gjennem Saaret.
Thormod satte sig ved Døren. Der gik Folk ind og ud, beskjeftigede med at
sysle om de saarede. En af dem betragtede Thormod og sagde: «hvorfor er du
saa bleg? er du saaret?» Han svarede i Vers: «Visselig er jeg ikke rød, men der er
kun faa, som bryde sig om mine Saar, som jeg fik i Dags-Riden af danske Vaaben».
Altsaa har der enten været danske Stridsmænd i Bonde-Hæren, fornemmelig
maaskee i den venstre Fløj, hvor Rygerne stode, eller Thormod har halvt
spottende kaldt Bøndernes Vaaben danske, fordi de kæmpede til Fordeel for
Dane-kongen. Thormod stod siden op og gik hen til Ilden. Konen bad ham hente
noget Ved, der laa udenfor Døren. Han gik ud, tog et Fange Ved og kastede
det paa Gulvet. Da betragtede hun ham nærmere, studsede over hans Bleghed,
og spurgte, hvad der fejlede ham. Han kvad et Vers, hvori han omtalte, at han
var truffen af en Piil nær ved Hjertet. Hun forlangte at see alle hans Saar. Da
hun saa dem, følte hun paa dem og merkede, at der i det, han havde paa Siden,
sad et Jærn. Hun vilde nu give ham at spise af hiin Grød, men han skød Skeen
fra sig idet han sagde: «jeg har ikke Græssot». Derpaa vilde hun drage Jærnet
ud med en Tang, men Saaret var saa ophovnet, at hun ej kunde faa Tag i det.
Da sagde Thormod: «skær omkring Jærnet, saa at man kan komme godt til det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
