Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
KNUT DEN MÆGTIGE
at befatte sig med, kunde ikke andet end tynge paa deres Samvittighed. Kommer
nu hertil de særegne Omstændigheder ved dette Slag, at Frænder og Venner
kæmpede mod hinanden indbyrdes1, at Olafs Tapperhed ej kunde andet end
vække hans Modstanderes Beundring, at Høvdingerne nødvendigviis maatte føie
sig uhyggeligt stemte ved at staa fiendtligt Ansigt til Ansigt lige over for deres
forrige venlige og personligt agtede Herre, hvis bebrejdende Ord neppe undlode
at gaa dem til Hjertet, og endelig, hvad der under de Tiders Overtro maa have
virket utroligt paa de allerede ængstelige og af Samvittighedsnag foruroligede
Gemytter, at Solen formørkedes, som om Gud selv ved det meest umiskjendelige
Tegn lagde sin Vrede for Dagen: da er det ikke at undres over, om allerede
Fieer-heden af de fra Slaget tilbagevendende Bønder følte sig tilmode som Mordere,
om de vare gjennemtrængte af Forestillingen om at den dræbte Konge var en
hellig Mand, og om de efter hans Død i deres Hjerter tils vore ham og hans
Indretninger en større og inderligere Lydighed og Hengivenhed, end det nogensinde
i hans Levetid lykkedes ham at fremkalde. Olafs Død var derfor virkeligt en
Martyrdød, hvorved han beseglede sit Verk. Nederlaget paa Stiklestad udrettede
mere end mange Sejre; hans korte Dødskamp fuldendte, hvad flere Aars rastløse
Virken ej havde formaaet2.
Olaf var, da han faldt, 35 Aar gammel, altsaa i sin kraftigste Alder. Det var
omtrent femten Aar efter at han allerførst var bleven antagen til Konge paa
Oplandene. Af disse Aar kan man sige at han i de første fem erhvervede Magten,
og bekæmpede ydre og indre Fiender, i de følgende fem befæstede sit Herredømme
og udførte sine Planer til Christendommens og den derpaa byggede
Statsforfatnings Fremme, og endelig i de sidste fem førte den sidste fortvivlede Kamp mod
Reaktionen, der her optraadte i Skikkelse af Dane vældet og Fylkes-Aristokratiet.
Uagtet al den Modgang, Olaf i de senere Aar havde haft, synes han dog at
have bevaret det kraftige og blomstrende Udseende, som vi ovenfor have
beskrevet, og som hos hans Modstandere havde paadraget ham Øgenavnet «den
1 Den legend. Saga, Cap. 95, og Fostbrødra Saga fortælle udtrykkeligt om en Fader og hans Søn,
der begge laa dødeligt saarede paa Valpladsen, hiin paa Kongens, denne paa Bøndernes Side.
4 Det ubestemte og kun i Almindelighed fremsatte Udtryk, at Olaf led Martyrdøden, har, som det
synes, givet Anledning til Sagn, der fremstille hans Død paa en aldeles urigtig Maade, aabenbart
saaledes som en Fortæller, der ej vidste nærmere Besked, har tænkt sig det og udmalt det paa egen Haand.
Saaledes siger allerede Mag. Adam af Bremen (II. 59): «Nogle sige at Olaf er dræbt i et Slag, andre,
at han er bleven ført frem i en Kreds af Folket og priisgiven dets Forhaanelser, atter andre — hvad
jeg antager for sandsynligst, — at En har snigmyrdet ham for derved at vinde Kong Knuts Gunst».
I det lübeckske Passionale hos Langebek (Ser. rer. Dan. II. 537, 538) beskrives hans Død næsten aldeles
som Christi egen; det lader ham forhaanes, udstilles med en Tornekrone, Scepter og Kongedragt, idet
man sagde: «See hvilken Konge», og endelig korsfæstes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
