Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL VESÆLE, AGENT FOR MAGNUS OG JAROSLAV 355
fordredes, medens han i Hast sendte Bjørn af sted for at drage til Rusland og at
afgive Besked om Rejsens i det hele taget heldige Udfald. Kort efter, heder det,
kom Kong Sven til Byen, sammenkaldte alle huusfaste Mænd i Byen til Ørething,
og opfordrede Grim under haarde Trusler til at udlevere Flygtningerne. Men da
fremstod Karl selv, og meldte sig som den eneste tilbageblevne af dem, Kongen
søgte. Kongen lovede at skjenke ham Livet, hvis han vilde nævne ham, hvilke
Mænd der havde taget mod de af ham medbragte Penge. Men da Karl bestemt
vægrede sig herved, lod Kongen ham kaste i Fængsel, for siden ved Piinsler at
bringe ham til Bekj endelse. Om Natten lykkedes det dog, som det fortælles,
Karl at faa drukket sine Vogtere fulde, og efter mange Vanskeligheder og Farer
at undfly af Fængslet, hvorefter han faldt i Hænderne paa Kalf Arnessøn, der
tilsagde ham sin Beskyttelse, beholdt ham en Stund hos sig, og negtede at
udlevere ham, da Kongen paa et Tog sydefter — sandsynligviis mod Tryggve, og
ved at møde Kalf i Sveggesund — fordrede det. Siden efter skal Karl have været
i Følge med Kalf, da han, som det nedenfor berettes, drog til Rusland. Uagtet
flere Enkeltheder i denne Fortælling, saadan som den i Sagaerne er opbevaret,
ere noget usandsynlige, lader den dog til i det Væsentlige at være troværdig og
overeensstemmende med Forholdene, saadanne som vi andensteds fra kjende
dem1. Der fortælles ogsaa, som et Beviis paa Kalf s Sindelag mod Kong Knut,
at da denne just nu havde sendt et Bud til ham med den Anmodning, at han
skulde skaffe ham tre Tylfter norske Øxer af bedste Sort, — maaskee til Brug
i den forventede Krig mod Nordmannerne — svarede Kalf: «Ingen Øxer sender
jeg Knut, derimod skal jeg skaffe hans Søn Sven saa mange, at han ingen Mangel
skal lide2.
I Løbet af Vintren, efter at Kong Sven var borte, havde Einar, Kalf og de
øvrige Høvdinger i Throndhjem, mange Sammenkomster i Byen, for videre at
1 Fortællingen er den saakaldte J)åttr Karls vesæla, hvormed Magnus den godes Saga begynder i den
ældgamle Morkinskinna, i Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Flatøbogen. Dertil hører egentlig ogsaa
Fortællingen om Magnus’s Opvæxt og Drabet paa Hirdmanden. Den begynder allerede med en aabenbar
Fejl, idet den lader Jaroslav efter Ingegerds Raad sende Bud til Kong Olaf i Norge efter Magnus, for at
opfostre ham. Den lader Karl opholde sig en Vinter hos Jaroslav (Cap. 4), derpaa om Vaaren før Palmesøndag
(Cap. 5) komme til Nidaros, og siden paa sin Flugt blive optagen og frelst af Kalf, da denne befandt sig med
Kong Sven paa et Tog sydefter til Danmark, ved hvilken Anledning Kalf ogsaa skulde have ladet den
Ytring om Øxerne falde, som de øvrige Sagaer henføre til en anden Lejlighed. Dette Tog er aabenbart
Toget mod Tryggve, ej til Danmark, og Samtalen mellem Sven og Kalf, om den ellers fandt Sted, maa altsaa
have skeet i Frekøsund eller Sveggesund. Siden lader Fortællingen Kalf paa sin egen Haand, i Følge med
Karl, drage til Rusland. Vi have ovenfor udeladt, hvad der vedkommer os usandsynligt i den.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 236, Snorre, Cap. 264, Fagrskinna, Cap. 120. I Karl Vesæles Thaatt
er det Sven, der ved Knuts Møde med Kalf siger til ham: «seer du hiin guldbeslagne Oxe ved Skibsbordet,
skaf mig en saadan fra England», hvortil Karl svarer: «jeg tænker at du snart skal faa Øxer nok, om de end
ej alle ere af Guld».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
