Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
MAGNUS DEN GODE
for at lade sig tage til Konge. Flaaden skal have været prægtigt udrustet; især
roses Kongens eget Skib, nemlig Visunden, der havde tilhørt hans Fader, og som
nu ogsaa han styrede. Det havde i Forstavnen det Visunde-Hoved, som Olaf
selv havde udskaaret, og som nu var prægtigt forgyldt; bagtil havde det en
forgyldt Spord; ligeledes var Mastfløjen forgyldt1. Da Magnus kom til Jylland,
blev han godt modtagen, og holdt strax et foreløbigt Thing, hvor han ifølge
Forliget opfordrede Folket til at erkjende ham som Danmarks Konge. Ingen Stemme
synes denne Gang at have rørt sig imod ham. Høvdingerne vare forpligtede ved Ed
til at overholde Forliget; og da Knuts Æt var aldeles uddød, medens derimod Olafs
Helgenglands forherligede Magnus, var der ikke engang nogen Tronprætendent, der
kunde maale sig med ham, at opstille, thi Sven Ulfssøn, der saa længe havde været
borte, og desuden hørte til den halvsvenske Sprakalegg-Æt, synes endnu ikke at
have haft mange Sympathier for sig. Magnus lod da stevne almindeligt Thing
i Viborg, hvilket Thing i Danmark svarede til Ørething i Norge, thi der udraabtes
Kongerne for det hele Rige. Her blev Magnus da med al Formelighed tagen til
Konge, og berejste siden om Sommeren de øvrige Landskaber. Overalt hyldede
Folket ham med Glæde2. Han indsatte Sysselmænd og uddeelte Forleninger. Og
da han saaledes, som han troede, havde sikret sig dette Rige, vendte han om
Høsten tilbage til Kongehelle3.
Saaledes stod Magnus nu ej alene ved det Maal, hvortil hans Forgængere, og
især hans Fader, saa ivrigt havde stræbt, Norges Frigjørelse fra Dane vældet, og
Ynglinge-Ættens Legitimation; men heldige Omstændigheder havde og bragt ham
et Skridt videre: han var nu ogsaa Danevældets retmæssige Herre, og for
menneskelige Øjne saa det nu ud, som om Ynglinge-Ætten herefter skulde komme til at
herske over begge Riger. Vel var det anderledes bestemt; vel var Foreningen
langt kortvarigere end Nogen fra først af skulde have anet. Men dens Virkninger
kunde dog ikke udslettes. Ved — om end kun for en saare kort Tid — at have
givet en norsk Konge Herredømmet i Danmark, og efter de Tiders Anskuelse
Nordmændene Forrangen for Danerne, hvilke hidtil havde betragtet sig som hines
Overmænd, havde den oprettet Ligevegten mellem begge Riger og begge Folk.
Uagtet de siden bleve adskilte, betragtede de hinanden dog herefter indbyrdes
som sideordnede. Det nye danske Dynasti blev nu selv det, som maatte tilkæmpe
sig Legitimitet og befæste den ved sit kraftigste Medlems Martyrdom; i Sverige
1 Se Arnors Vers, Snorre, Cap. 20, Magnus den godes Saga, Cap. 24, 25.
1 Magnus den godes Saga, Cap. 25, Snorre, Cap. 21, 22, Fagrsk., Cap. 133.
s Magnus den godes Saga, Cap. 25, 26, Snorre, Cap. 22, Fagrskinna, Cap. 133. Ifølge de to sidste
tilbragte Magnus hele Vintren i Danmark, hvilket neppe er rigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
