Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN ULF S SØN JARL I DANMARK
15
Adam af Bremen ansees nøjagtigt underrettet og aldeles paalidelig, naar han
fortæller at Magnus kom til Slesvig, og havde at Møde med Erkebiskop Bescelin
af Bremen, Hertug Bernhard af Saxen, Biskop Thietmar af Hildesheim og Biskop
Rodulf af Slesvig, og at Ulfhild paa dette Møde blev højtideligt festet til Bernhards
Søn Ordulf1. Da hendes Giftermaal umiddelbart efter omtales, maa man antage,
at hun strax har fulgt med Bernhard til Saxen, og at Brylluppet højtideligholdtes
der. En Forbindelse med Magnus maatte være Bernhard meget vigtig, og det
var ikke mindre nyttigt for Magnus at kunne regne paa den mægtige Bernhards
Hjelp mod deres fælles farlige Naboer Venderne. Fra dette Giftermaal
nedstammer i lige Linje den senere saxiske og braunschweigske Fyrsteæt, hvis Medlemmer
nu beklæde baade Englands, Hannovers og Braunschweigs Troner. Magnus
fortsatte derpaa sin Rejse nordefter, kom til Trondhjem lidt før Juul, og tilbragte
Vintren i Nidaros. Den nye Jarl blev vel modtagen af Almuen i Danmark, tog sig
en Hird, og blev snart, som det heder, en stor Høvding2.
3. Sven Ulfssøns Oprør. Magnus’s første Felttog til Danmark.
Slaget paa Lyrskovshede.
Det lader til at Magnus har haft en saa ubetinget Tillid til Sven, at han ikke
engang efterlod nogen paalidelig Ven hos ham for at iagttage hans Ferd og give
ham Underretning om mistænkelige Bevægelser. Han har maaskee stolet paa de
Høvdinger, han havde indsat i de øvrige Dele af Landet. Men ogsaa disse vare
danske, havde vel tildeels været Kong Knuts Mænd, og burde vel derfor ikke
ansees aldeles utilgjængelige for hans indtagende og glattungede Systersøns Bønner
om at overføre paa ham den Kjærlighed, som de forhen havde haft for Morbro-
1 Mag. Adam, II. 75. At dette Møde maa have fundet Sted paa den her angivne Tid, sees deraf, at
Mag. Adam nævner det umiddelbar før Venderkrigen, og dog saaledes, at Magnus i Mellemtiden har
været hjemme i Norge, (Magnus a Normannia rediens Heidibam appulit).
2 Sammenhængen med Svens Udnævnelse til Jarl og Befalingsmand i Jylland fortælles noget
forskjelligt i de gamle Sagaer. I Magnus den godes Saga Cap. 26, 27 heder det at Sven kom til ham i eller
ved Kongehelle, vandt hans Venskab ved sine fagre Taler, og blev af Kongen først udnævnt til Jarl
idet han fik hiin Kappe, og Einar udtalte de Ord, som ovenfor ere anførte. Dagen efter, heder det,
lod Magnus ham sværge Troskabsed, beholdt ham hos sig en Stund, og ledsagede ham mod Sommerens
Ende (det er ovf. anført at denne Saga lader Magnus tilbringe den første Vinter i Danmark) til Jylland,
hvor han gjorde ham til Befalingsmand. Fagrskinna Cap. 138, 139, lader Sven først sværge Troskabsed
ved Kongehelle, men ej blive udnævnt til Jarl, førend da Magnus, efter at være vendt tilbage til
Danmark, ved Vintrens Begyndelse forlod Jylland, gav Sven Jarlsnavn og satte ham til at forsvare Landet.
Snorre derimod, Cap. 23, 24, nævner intet om Magnus’s Tilbagerejse til Jylland, men lader Sven først
hylde Kongen, derpaa udnævnes til Jarl og Befalingsmand i hele Danmark, og endelig sværge ham
Troskabsed, alt ved Kongehelle. Den ovenfor givne Fremstilling synes at være den, der ved Sammenhold
af de tre afvigende Beretninger bliver den rimeligste. At Hyldingen og Edsaflæggelsen skede øster ved
Elven, at Sven gav gode Løfter og aflagde Ed paa et Relikvieskriin efter Magnus’s Forestaven, siges ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
