Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
MAGNUS DEN GODE
beredelser. De ilede derfor med deres hele Styrke mod Magnus, der lejrede sig paa
Lyrskovs-Hede nordenfor Slesvig. Her fik han en velkommen Undsætning af sin
Svoger, Ordulf af Saxen, der, rimeligviis paa hans Opfordring, var dragen ham til
Hjelp, og indfandt sig hos ham med en Deel Folk. Dette var dog langt fra at
ud-jevne den store Folkemon, Fienden havde fremfor ham, og de danske Krigere
knurrede, idet de sagde at Kongen alene vilde bringe dem i Ulykke. Heller ikke
Nordmændene vare vel tilmode: de fandt det haardt, at de skulde vove Livet for Danerne,
og forsvare deres Land, uagtet disse ved deres Frafald havde gjort sig saa lidet
fortjente dertil. Der herskede saaledes i Magnus’s Hær en forknyt Stemning og
Modløshed, som voldte ham megen Bekymring. Thi han selv var fast besluttet
paa, ikke at ville fly for Hedningerne, saa længe kun nogle vilde følge ham; han
var, sagde han, Konge i Danmark lige saa vel som i Norge, og vilde derfor ogsaa
forsvare det lige saa vel som dette, om det end var mod en christen Hær, end sige
Man kan oversætte dette enten saaledes: «min Fyrste vandt Sejr söndenfor Heidaby, jeg erfoor at der
stod en skarp Strid nær ved Skodborg-Aa»; eller «min Fyrste vandt Sejr söndenfor Skodborg-Aa; jeg erfoor
at der stod en skarp Strid nær ved Heidaby». Ved en overfladisk Betragtning kunde det synes som om
den første Oversættelse var den naturligste og mindst tvungne; men ved nøjere Undersøgelse vil enhver,
som veed, hvilke Omkastninger den oldnorske Verskunst tillader, erkjende, at den anden Oversættelse
i enhver Henseende er lige saa naturlig som hiin; thi om endog Digteren henførte sunnan til Skotborgarå,
maa han dog, for Rimets Skyld, sætte Skotborgarå i samme Linje som gotna, og spjalli i anden Linje,
for ej at bringe dette alt for langt fra minn. Det er altsaa intet i Vejen for at fortolke Verset saaledes,
at det lader Kampen foregaa «nær ved Heidaby» og «söndenfor Skodborg-Aa». Det Sted, som man her
maa tænke paa «nær ved Heidaby», bliver saaledes Lyrskov eller, som det nu sædvanligviis er forvansket,
Lürschau, strax nordenfor Slesvig. Og om man end følger den første Oversættelse af Thjodolfs Vers,
og læser «söndenfor Heidaby», hvilket, som man seer, Forfatteren af Magnus den godes Saga har gjort,
saa hindrer dette ikke fra at antage Lürschau som Kampens Centrum; thi man kan være forvisset om,
at Magnus med sin ene Fløj, sandsynligviis Ordulfs Tropper, støttede sig til Befæstningen ved Danevirke,
lidt söndenfor Slesvig. Det maa ellers nøje merkes, at Knytlinga Saga, Cap. 22, ej alene i sin prosaiske
Text siger at Slaget stod «tæt nordenfor Heidaby paa Lyrskovshede ved Skodborg-Aa»; men at den og
anfører hiint Vers af Thorleik fagres Flokk om Sven, hvor der udtrykkelig staar «nordenfor Heidaby».
Imidlertid seer man af Arnors Vers (Magnus den godes Saga, Cap. 34), at Slaget ogsaa virkelig stod i
Nærheden af Skodborg-Aa, der dog er langt fra Slesvig. Denne tilsyneladende Modsigelse faar man dog
opløst i den vidtløftigere Kongesagas prosaiske Text, Cap. 33 og 34, hvor der udtrykkeligt siges, at
Venderne flygtede vidt afsted; at Magnus forfulgte dem, at mange bleve nedlagte paa Flugten, og at de ikke
standsede førend ved Skodborg-Aa. Heraf seer man, at Kampen, der mindst maa have medtaget et Par
Dage, strakte sig lige fra Slesvig til Skodborg-Aa; eller at Venderne, slagne ved Lyrskov, spredte sig over
Heden og flygtede ad den Vej, de vare komne, i det Magnus og hans Mænd satte efter dem; at de endnu
holdt Stand ved Skodborg-Aa, men der lede et nyt Nederlag. Den større Kongesaga fortjener her langt
mere Tiltro, eller er i det mindste en langt mere uforfalsket Gjengivelse af Traditionen, end Snorres
Beretning, der øjensynlig viser sig, ligesom meget andet af hvad han fortæller om Magnus’s Bedrifter i Danmark,
at være Resultatet af hans egen, ikke altid heldige, Kritik. Man seer saaledes af hans eget Citat i Cap.
29, at han har benyttet Mag. Adams Verk, hvilket han kalder Brimabök (Bremerbogen); Mangel paa
geografisk Kundskab har i Cap. 27 bragt ham til at lade Magnus lejre sig «ved Skodborg-Aa paa
Lyrskovshede»; og i Cap. 29 til at lade Venderne drage «søndenfra over Aaen» (o: Skodborg-Aa) mod
Magnus’s Hær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
