Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
MAGNUS DEN GODE
tidige1. Man maa vel antage, at Kunsten paa samme Maade forplantedes til nogle
af de norske Lægers Efterkommere. For øvrigt skulde det næsten synes, som om
man og i den Omstændighed, at de i slig Hast udnævnte Læger skilte sig godt
ved deres Hverv, og siden opnaaede Færdighed i Kunsten, saa en underbar
Medvirkning af Kong Magnus’s hellige Fader og mægtige Beskytter2.
Af denne Sejr, heder det og i vore Sagaer, blev Magnus vidt og bredt berømt
i Landet, og det var Almuens Tro og Tale, at det ej kunde nytte nogen Konge at
stride mod Kong Magnus Olafssøn, og at Kong Olaf stod ham saaledes bi, at hans
Uvenner ikke kunde gjøre ham nogen Modstand3.
4. Magnus’s Fejde med Sven. Dennes gjentagne Nederlag og Fordrivelse.
Efter at denne Fare saaledes var afvendt, og Danmark frelst fra Vendernes
Skarer, tog Magnus sit Vintersæde, som det synes, i Slesvig, eller i alle Fald i det
sydlige Jylland, omgiven af et ikke ubetydeligt Antal Folk, snarere, som man maa
formode, for at være ved Haanden, om Venderne skulde ville foretage noget nyt
Angreb, end fordi han ventede noget nyt Oprørsforsøg af Sven, hvis Udsigter til
Held nu maatte ansees at være meget ringe4. Sven begav sig ogsaa for det første
til sit gamle Tilhold i Gautland, hvorfra han kunde have Øje med Magnus’s
Bevægelser. Men aldrig saa snart hørte han, at denne havde forladt sine Skibe, —
1 Rafn var en Sønnesøn af Baard, Atles Søn, se Landnaama 1. c. og Rafns Saga.
2 Da det er at formode, at Sagnet herom har vedligeholdt sig saa vel i Thorkells som i Atles Æt,
og begges Efterkommere vare anseede Mænd, kan Sandheden af Beretningen neppe betvivles. Magnus
den godes Saga, Cap. 31, nævner ellers Odd Gellessøn fra Island, som Deeltager i Slaget og som den, der
har bragt de fleste Efterretninger derom ud til sin Fædreneø.
3 Magnus den godes Saga, Cap. 33.
4 Magnus den godes Saga, Cap. 37, saa vel som Snorre, Cap. 30, lade Sven som oven anført, strax
efter Venderslaget holde et Slag med Magnus «vestenfor Re», eller, som det i den trykte Udgave af
Magnus den godes Saga heder, «vestenfor Aren», hvilket igjen i Rnytlinga Saga, Cap. 22, aabenbart ved
Konjektur, er blevet til «Erri» d. e. Ærø. Men det er allerede viist, at dette Slag er det samme som det
Slag ved Re med Vikinger, som Magnus den godes Saga og Fagrskinna omtale umiddelbar før Slaget
paa Lyrskovshede, og hvor den første endog anfører det samme Halwers af Amor, som den siden
gjentager her. Allerede dette beviser noksom Identiteten af begge de foregivne Slag. At dette Slag foregik
før, ej efter Venderslaget, synes først og fremst at kunne sluttes deraf, at vel hverken Magnus eller Sven
umiddelbart efter Venderslaget kunne have været i Stand til at stride paany. Det bestyrkes og deraf,
at Fagrskinna nævner Slaget ved Re før, ej efter Venderslaget. Men allerbedst sees det af det i Magnus
den godes Saga selv, Cap. 41, meddeelte Vers af den samtidige Odd Kikinaskald, hvor Slaget paa
Lyrskovshede og Slaget paa Aaros omtales som forefaldne det ene før Mikkelsdag, det andet før Juul, uden
at noget fandt Sted derimellem. Vi have derfor og ovenfor undladt at omtale det. — At Magnus efter
Venderslaget tog sit Sæde i Heidaby eller Slesvig, synes at maatte sluttes deels deraf, at denne By var
ham nærmest, og den fornemste i Jylland, deels af den Omstændighed, at han siden siges at have sejlet
søndenfra til Aaros mod Sven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
