Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØN I PALÆSTINA OG ÆGYPTEN
47
med Rolighed fandt sig i dette Herredømme. Som Høvding for en saadan
Væringeskare have vi seet den ovenfor omtalte Eimund Ringssøn og hans Frænde
og Efterfølger Ragnar, begge Frænder baade af Kong Olaf og af Harald. Den
gautske Jarl Ragnvald, Sigrid Storraades Brodersøn, der fulgte med Dronning
Ingegerd til Rusland og forlenedes med Aldegjeborg, 10191, var, som man seer,
i samme Stilling, da det udtrykkeligt fortælles, at han noget før Haralds
Ankomst til Rusland var død, men at hans Søn Eilif havde arvet hans Jarldømme,
der var blevet ham overladt paa den Betingelse, at han skulde værge Kongens
Rige mod Hedninger2. Om Eilif fortælles det, at han havde mange Nordmænd
i sin Sold. Ogsaa Harald traadte i Jaroslavs Tjeneste, der, som der siges,
udnævnte ham til den anden Høvding over sine Krigere, og gav alle hans Mænd
Sold. I et Vers af Haralds senere Hirdskald, Thjodolf, der er os opbevaret, heder
det at Eilif og Harald kæmpede i Forening, og opstillede hver sin Fylking, mod
Øst-Vender og Læser (sandsynhgviis Ljecher eller Polakker)3. Det synes dog næsten
utroligt, at Jaroslav skulde have betroet en femtenaarig Yngling, som Harald,
selvstændig Befaling ved Siden af Eilif. Det er derfor sandsynligere, at Harald
har beklædt en underordnet Høvdingepost i Eilifs Hær. I et Par Aars Tid stod
Harald nu i Jaroslavs Tjeneste, og skal, som det heder, have deeltaget i mange
Slag, og faret vide om Austerveg. Ved Aarene 1030—1031 fortælles der ogsaa
i de russiske Annaler, at Jaroslav underkastede sig Tschudernes (her menes, som
man seer, Li vernes) Land, og anlagde der Staden Dorpat eller Jur j ev, og at han
sidenefter, i Forening med sin Broder Mstislav, gjorde et Indfald i Ljechernes
Land eller Polen, hvor Kong Boleslav nys var død, tilbageerobrede de
tscher-weniske Byer, underkastede sig Landet, og bragte en Mængde ljechiske Fanger
tilbage med sig til Rusland, der siden bleve fordeelte rundt om i Landet4. Da
1 Se ovf. B. IV. S. 102.
2 Fagrskinna, Cap. 149. Det er ovenfor omtalt, hvorledes saa vel Eilif som hans Broder Ulf
maaskee i Aaret 1025 havde været hjemme i Sverige hos deres Frænde Kong Anund, havde ført Befalingen
over den svenske Hær og Flaade, og leveret Kong Knut et Slag ved Helgeaa, der er det, Saxo og Henrik
af Huntingdon omtale, og som siden har været forvexlet med det i vore Sagaer omtalte Slag 1027
mellem Knut, og Kong Olaf den hellige i Forbindelse med Kong Anund. Ulf, Eilifs Broder, torde maaskee
være den i de nikonske Annaler omtalte Uleb, der i Aaret 1032 gjorde et Tog fra Novgorod gjennem de
saakaldte Jærnporte til de syrjaniske Lande eller Bjarmeland, se Sjøgren i Mémoires de 1’académie
impé-riale des sciences de St. Pétersbourg, 6me série, I. S. 508 fgg.
3 Verset lyder saaledes: «de tvende Høvdinger toge sig det samme til, der hvor Eilif stod; de fylkede
«hamalt», (dette vil vel sige «i Svinefylking», eller «hver med ligestor Deel af Fylkingen»), de østlige Vender
bleve bragte i Knibe, og Krigernes Ret var ej let for Læserne».
4 Se Nestors Annaler, ved 6538 (1030). Jaroslav og Mstislav benyttede sig af de voldsomme
Uroligheder, der efter Boleslavs Død herskede i Polen. Folket, siger Nestor, myrdede Præster, Biskopper og
Bojarer; at Opstanden var en Reaktion af Hedningerne mod den nu indførte Christendom, sees og af
polske eller tydske Skribenter, se de i Bartholds pommerske Historie I. S. 366 citerede Steder. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
