Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆRINGERNE I .C O N S T A N T I N O P E L
49
tidligere have ladet sig hverve i Constantinopel1: men et fuldstændigt Korps af
Væringer synes dog ej at have være oprettet førend ved den her omtalte Tid, eller 990.
Væringerne gik, som vore Forfædre udtrykte sig, å måla, d. e. lode sig hverve
mod en vis Sold. De vare, som man erfarer, underkastede meget strenge
Forpligtelser, saa vel til deres Herre Kejseren som mod hinanden indbyrdes: Strid
og Slagsmaal taaltes ej imellem dem, og straffedes, paa faa Undtagelser nær,
øjeblikkeligt med Døden: en Bestemmelse, som maatte være nødvendig i et Korps,
hvor det vel ikke sjelden hendte, at Mænd, der hjemme i Korden vare Dødsfiender,
her traf sammen som Kammerater2. Overhoved er det heel sandsynligt, at de
Bestemmelser, der gjaldt for Jomsvikingeskaren og senere for det deraf opstaaede
Thinglid i England, ogsaa have dannet Grundlaget for Væringernes Krigsartikler.
De strenge Forpligtelser, de underkastede sig, have derfor ogsaa rimeligviis saavel
i Constantinopel, som i Rusland, givet Anledning til deres Navn3. Men havde de
strenge Forpligtelser, saa nød de og stor Tillid og havde mange Forrettigheder.
I Rusland behøvede, som vi have seet, en Væring, naar han var overfalden eller
angreben af en Slaver, ikke, som denne, at føre Vidnesbyrd, men hans egen Ed
var tilstrækkelig4. I Constantinopel havde Væringerne vistnok den samme
Forrettighed, uden hvilken de neppe engang tilbørligt vilde kunne udføre deres
ansvarsfulde Hverv, at bevogte Kejserens Person og hans Skatte. Bevæbnede
med deres langskaftede nordiske Øxer, fulgte de Kejseren, hvor han viste sig,
i Staden, paa Landet, paa Rejser og paa Krigstog. Ved saadan Lejlighed lod han
dog, som man kan see, en Afdeling af dem blive tilbage for at passe paa
Hovedstaden, og disse fik da under Kejserens Fraværelse Nøglerne til Stadens Porte i
Forvaring5. Undertiden bleve de og, som man seer, fordeelte som Besætning i
1 F. Ex. som Hjelpetropper, se ovf. B. III. S. 74 Anm. Blandt dem f. Ex. maaskee den i Hallfred
Vandrædaskalds Historie allerede omkring 990 omtalte Griis Semingssøn, der, som der staar, havde været
i Myklegaard og nydt stor Hæder af Kejseren. (Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 152). Men Griis kan
maaskee og kim have været en af de ovf. 1. c. omtalte Handelsmænd. Det samme gjelder om hvad Rafnkell
godes Saga fortæller om Eyvind Bjarnessøn, at han omkring Midten af 10de Aarhundrede havde været i
Myklegaard og nydt Udmerkelser af Kejseren. Det staar hverken om Griis eller om Eyvind, at de havde
været Væringer.
2 Se ovenfor B. III. S. 415.
3 Navnet væringr er nemlig øjensynligt dannet af vår (angüsk wær) d. e. edeligt Løfte, aldeles det
samme som sacramentum, hvormed ogsaa Romerne betegnede Krigernes strengt forpligtende Fane-Ed.
Det er ovenfor (B. I. S. 272) viist, hvorledes de russisk-slaviske Folk ej kunde udtale Formen væringr,
eller, som den maaskee i hin fjerne Oldtid lød, våringr, men i dets Sted sagde og skrev varjag, varæg,
hvoraf Benævnelsen «Varjager» eller «Varæger» (varjazi). De græske Forfattere gjengive Ordet væringjar
med ßagayyoi (udtalt varangi). Italienske Skribenter kalde dem ogsaa varangi, varani, guarani, o. a. d.
4 Se ovf. B. IV. S. 340.
5 Johan Kantakuzenos II. 13. Her siges ogsaa, at Væringerne, naar de ledsagede Kejseren paa Rejser,
modtoge Nøglerne til de Steder, hvori han opholdt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
