Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
MAGNUS DEN GODE
Léon Opos, for at søge Hjelp hos ham. Léon samlede saa mange Folk, han kunde,
satte over til Sicilien, og overvandt Omar i flere Slag. Men da han merkede, at
Abulafar, som rimeligviis angrede sit Frafald, underhaanden havde forligt sig
med Broderen, og i Forening med ham søgte at bringe den græske Hær i
Fordærvelse, vovede han ikke længer at forblive paa Sicilien, men vendte tilbage
til Italien, og Omar skaltede og valtede paa Sicilien efter eget Godtykke (1037)1.
Imidlertid havde Kejseren eller rettere hans Broder Johannes udrustet en
betydelig Hær og Flaade, for at vove et Hovedforsøg paa at gjenvinde den rige,
blomstrende 0. Overanførselen over Landhæren betroedes den erfarne Feltherre,
Georgios Maniakes, der allerede havde udmerket sig meget som Hærfører i Krigen
mod Rigets østlige Naboer. Flaaden kommanderedes af Kejserens Svoger,
Patricieren Stephanos. Hvor vigtigt dette Foretagende betragtedes ved Hoffet, sees
aller bedst deraf, at Maniakes ogsaa fik en Deel af Væringekorpset med. Blandt
denne Afdeling var ogsaa Harald Sigurdssøn tilligemed hans Følgesvend og
Stal-broder Halldor Snorressøn; og at Væringerne ikke mindre end Grækerne ansaa
dette Tog som det fornemste og betydningsfuldeste af alle dem, der førtes i disse
Aar, sees bedst af den allerede ovenfor berørte Omstændighed, at vore egne
Sagaer næsten udelukkende dvæle derved, og gjøre alle de øvrige Tog, hvori
Harald deeltog, til Episoder af dette. Georg Maniakes kaldes i vore Sagaer Gyrge2,
og beskrives som en lavsindet, pengegrisk og avindsyg Mand, der altid søgte at
tilføje Væringerne Uret, men med al sin Underfundighed dog overlistedes af den
langt klogere og modigere Harald. Dette er dog langt fra at være Georg Maniakes’s
Charakteer, saadan som vi hos de byzantinske Forfattere lære den at kjende.
Han var vistnok grusom og vindesyg, men derhos en dygtig og tapper Feltherre3,
stolt og herskesyg, heftig, opbrusende og dumdristig, og, som det synes, i det hele
taget forskjellig fra den Tids Græker; men Væringerne, hvis Egenraadighed han
maaskee har forsøgt at tøjle, vare, som man tydeligt kan see, overvættes opbragte
paa ham, og den paa deres Meddelelser grundede Sagaskildring fremstiller ham
derfor som om han forenede alle de National-Lyder, der paa den Tid fandtes hos
de fordærvede Constantinopolitanere, og i Nordboernes Øjne gjorde dem til
foragtelige Kryb. Maniakes landede i Italien, førend han endnu havde erfaret Abula-
1 Kedrenos, S. 737, 738, 741, 742. Kedrenos Beretning om disse Begivenheder er noget forvirret, end
mere de italienske Annalisters.
2 Denne Form, Gyrgir i Akk. Gyrgi udtalt Jyrje, viser sig saaledes at være omtrent den samme, som
Russerne brugte, nemlig Jurje, o: Georg. Allerede Jaroslav, der og antog Navnet Georg, kaldtes Jurje,
hvilket kan sees af Navnet paa den af ham anlagte Stad, Jurjev eller Dorpat. Altsaa er Formen Jurje
ikke slavisk, men kun det oldrussiske eller oldnorske Gyrgir.
3 Dette viser sig bedst af Fortællingen om hans Endeligt, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
