- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
88

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

MAGNUS DEN GODE

de Hjelme og Brynjer. I Porten lod Bærerne som om de snublede, saa at Kisten
gled ned, og blev staaende tvers over Borgeledet. Og i samme Øjeblik skraldede
Ludren ved Porten, den hele Hær ilede til og trængte sig ind; Harald selv, der havde
været med at bære den tomme Kiste, drog Sverdet, alle hans Mænd fulgte hans
Exempel, gjorde et voldsomt Angreb paa de Omstaaende, der tildeels vare
ubevæbnede, og nedsabledes. Alle de 12, der havde ledsaget Kisten, bleve noget
saarede. Halldor fik et Saar i Ansigtet. Der fortælles, at da Harald bød Halldor
at bære Banneret længer frem i Porten, svarede denne: «en Hare er god nok til
at bære Merket for dig, du frygtsomme!» Harald skal dertil have svaret: «store
Ord, Halldor; men ogsaa vel kæmpet». Der fortælles tillige, at Harald selv
fangede den Jarl, der raadede for Borgen, og fratog ham hans ypperlige Sverd, som
han selv siden bar, at han derpaa bød Jarlen Liv og Rige, og at Jarlen modtog det,
da Harald betroede ham at han var en kongebaaren Mand. Men alt det Gods,
der fandtes i Borgen, tog Harald til sig. Han vandt ogsaa mange andre Steder i
samme Land for den græske Kejser. Og da man nu skulde drage hjem til
Mykle-gaard, fordrede han at vælge de tre Kostbarheder, men Gyrge negtede ham det,
og sagde, at alt skulde bringes til Kejseren. Harald paastod at han havde gjort
sig vel fortjent til at faa dem, og sagde at han ikke med det Gode vilde opgive sin
Ret. Derfor skiltes de ad i Uvenskab; Gyrge drog hjem til Myklegaard og søgte
her at sværte Harald, men Harald drog til Jorsaleland1.

Omtrent paa denne Maade fortæller ogsaa den korteste, og, som det lader,
i Norge selv forfattede, Sagabearbejdelse disse Begivenheder, kun udelader den
Historien om den Borg, der erobredes ved Hjelp af den underjordiske Gang, og
hvor der er Tale om Krigspudset med den forstilte Begravelse, nævnes der heller
ikke noget om Legene. Hertil kommer, at Gyrges Tilstedeværelse og
Ordvex-linger med Harald aldeles forbigaaes, dog kun, som det synes, for Kortheds Skyld.
Snorre Sturlassøn, der øjensynlig baade har benyttet de vidtløftigere
Kongesagaer og det nysnævnte Uddrag, har dog ogsaa, som man maa formode, haft
særskilte Kilder, som vi nu savne. Han begynder med Fortællingen om den Borg,
der indtoges ved Hjelp af Fuglene og de brændende Spaaner; ligesom Udtoget
siger han her, at de fleste Huse i Borgen vare tækkede med Rør. Derpaa følger
Historien om den underjordiske Gang. Derefter fortælles om Legene, men
anderledes end ovenfor, thi her anvendes disse Lege som et særskilt Krigspuds ved en
Borg, forskjellig fra den, der indtoges ved den forstilte Begravelse. Væringerne,

1 Flatøbogen og Morkinskinna, se Antiquités Russes II. S. 35—46. De andre vidtløftigere
Bearbejdelser af Kongesagaerne stemme omtrent med disse, kun nævne de intet om Legene, se Harald
Haardraades Saga i Fornm. Sögur, Cap. 8—10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free