Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
MAGNUS DEN GODE
Konger, nemlig Hadding og Fridleif.1 Den engelske Forfatter Girald lader den
foregivne norske eller nordiske Viking Gurmund, der af enkelte udgives for den
samme som den ikke mindre mystiske Hasting, betjene sig af det samme Puds
ved Indtagelsen av Cirencester i England2. Det er allerede tidligere viist,
hvorledes Krigspudset med den forstilte Begravelse af de nordmanniske Forfattere
tillægges den nys nævnte Hasting, der paa den Maade skulde have indtaget Luna
i Italien3. Men det tillægges endog Robert Viskard, den yngre Broder af de samme
Thankreds-Sønner, der i Forening med Harald kæmpede under Maniakes4; det
gjentages om Hertug Robert af Apulien omtrent et Aarhundrede senere6; og endnu
omtrent hundrede Aar derefter tillægges det den af en nordmannisk Moder fødte
og over de nordmanniske Besiddelser i Italien herskende Kejser Frederik d. 2den8.
Saxo fortæller det derimod to Gange om den danske Konge Frode den Iste7. Hvad
der end mere stempler dette Sagn som et Vikingesagn, er den Omstændighed, at
den ældste Sagabearbejdelse og Udtoget, man kunde næsten sige uforvarende,
bruger Udtrykket «Vikinger» om Harald og hans Mænd8. Hvad der fortælles
om den underjordiske Mine, som Harald lod grave, er ikke noget egentligt
Krigs-puds, men et i ældre Tider, før Krudtets Opfindelse oftere anvendt, og allerede
i Romernes Krigshistorie omtalt Middel ved Belejringer9; det kan derfor, om det
end har været forsøgt under den sicilianske Krig, eller om det endog har været
foreslaaet af Harald, dog ikke betragtes som opfundet af ham, eller som et
Vidnesbyrd om hans overlegne Klogskab. Men da Sagaen fremstiller det som saadant,
kan man heller ikke tillægge denne Anekdot mere historisk Verd end de øvrige.
Derimod forholder det sig vistnok aldeles rigtigt med at Halldor Snorressøn fik
hiint Saar i Ansigtet. Det er allerede berørt, og vil nedenfor nærmere blive omtalt,
hvorledes Halldor Snorressøn, hjemkommen til sin Fædreneø Island, plejede paa
Thingene vidtløftigt at fortælle Beretningen om Harald Sigurdssøns Bedrifter, og
han har da vist ikke undladt at vise sit Arr, og melde saa vel om Anledningen til
at han fik det, som om den Ordvexling, han ved samme Lejlighed havde med
Harald. Sagnet herom har vist ogsaa vedligeholdt sig i hans Æt, og det er vel at
merke, at Snorre Sturlassøns Oldemoder var Halldor Snorressøns Datterdatter10.
1 Saxo, I. B. S. 41, IV. B. S. 180.
8 Giraldus Cambr. Topogr. Hibern. Cap. 38—40, Camdens Udg., S. 748, se ovenfor B. II. S. 69.
8 Se ovenfor, B. II. S. 68. 4 Guil. Appulus, II. v. 338 flg.; Pertz, Mon. hist. Germ. XI. 260.
• Otto af Freising, hos Muratori, VI. 668. • Matthæus Paris ed. Watts, S. 488. 7 Saxo, II. B. S. 66, 79.
8 Morkinskinna og Flatøbogen, se Antiquités Russes, II. S. 44. Fagrskinna, Cap. 158.
• Saaledes anvendtes det f. Ex. af Camillus, ved Indtagelsen af Veji, se Livius, V. 20.
10 Se Landn., II. 23. Sturlungasaga, II. 2. (1. B. S. 49). Halldors Datter Thorkatla var Moder til
Thor-gils Gudlaugsdatter, der egtede Gils Snorressøn, og med ham havde Sønnen Thord, Fader til
Hvamm-Sturla, Fader til Snorre Sturlassøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
