Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS SIDSTE ÆVENTYR I CONSTANTINOPEL 99
derpaa skulde man ro i største Fart op paa Lænken, og naar man endelig ikke
kunde komme længer, skulde de paa samme Maade løbe forud. Derved lykkedes
det ham virkelig at faa sin egen Galej over Lænken, men den anden brast, saa at
flere af dem, der vare ombord, druknede; de øvrige bleve reddede over paa Haralds
Galej. Paa denne Maade slåp Harald bort fra Myklegaard, og styrede ud mod
det sorte Hav. Men førend han sejlede ud paa dette, satte han Maria i Land og
gav hende godt Følgeskab tilbage til Myklegaard, bedende hende ved Afskeden
at hilse Zoe, at Harald var borte, og spørge hende, hvo der nu havde faaet
Over-haand, han eller hun, da der nu intet havde været til Hinder for at han kunde
have faaet Maria, om han havde villet1.
Udtoget af Kongesagaerne, der maaskee endog følger en ældre Bearbejdelse,
stemmer i det hele taget hermed, kun med den væsentlige Forskjel, at der ej tales
noget om Gyrge og ikke nævnes et Ord om Kampen med Ormen. Det heder blot
at Harald kastedes i Fængsel med Ulf og Halldor, og at Enken, opfordret af St.
Olaf, der havde aabenbaret sig for hende i en Drøm, gik om Natten ned til
Fængslet og frelste Harald. Om hans natlige Indbrud i Paladset fortælles der noget
nøjere. «Harald», siges der, «gik strax til Væringernes Skift, saa kaldes de Gaarde,
hvori Væringerne ere, bød dem at staa op og væbne sig, og gaa til Kongens (d. e.
Kejserens) Palads, hvor han sov. De dræbte nogle Væringer, der holdt Vagt over
Kongen, greb denne selv, og udstak begge hans Øjne». Her anføres, foruden de
oven omtalte Vers, der handle om Kejserens Mishandling, ogsaa et merkeligt
Halwers af Valgard, der udtrykkeligt handler om Væringernes Drab. Der staar:
«Du bød, Fyrstesøn, strax at hænge den ene Halvdeel (nemi. af Væringerne); I
have maget det saaledes, at færre Væringer ere tilbage». Endelig maa det merkes,
at Maria her kaldes Zoes Sønnedatter, ej hendes Systerdatter2.
Snorre Sturlassøn udelader ogsaa Ormekampen, og kalder Maria Zoes
Broderdatter. Han nævner derhos, at Harald ved Tilbagekomsten fra Jorsalaland til
Myklegaard fik høre at hans Brodersøn Magnus var bleven Konge i begge Riger,
Danmark og Norge, at han derved fik Lyst til at vende tilbage til sin Odel i Norden,
og paa Grund deraf opsagde sin Tjeneste hos Grækerkongen, hvorover Zoe blev
meget vred og beskyldte ham for at have omgaaets misligt med Kongens Gods,
som var vundet i Krigen. Det samme Tillæg, saa vel som Udsagnet at Maria var
1 Morkinskinna og Flatøbogen, se Antiquités Russes II. S. 150—56.
* Fagrskinna, Cap. 160—163. Valgards Halwers lyder saa: Helmingi bauttu hanga, hilmis kundr,
af stundu; skipt hafiö E>ér svå at eptir eru Væringjar færi. Da det strax ovenfor netop heder at Harald
begav sig til Væringernes Kvarteer eller «Skift» (Excubita, se ovenfor S. 50) er det ej usandsynligt at
Saga-bearbejderen har forklaret Versets «skipt hafiö Pér» ej som «I have skiftet, maget det saa» o. s. v., men «I
have sat eder i Besiddelse af Excubita saaledes at der ere færre Væringer tilbage».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
