Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGERNES UDRUSTNINGER MOD SVEN
135
dem. Det er ligeledes omtalt, hvorledes Edward desuagtet ansaa sig nødsaget til
at samle en betydelig Flaade i Sandwich, for at være rede til at modtage Magnus,
om han skulde komme1. Men imidlertid lader det til, at han saa vidt muligt har
søgt at afholde sig fra nogen som helst Handling, der kunde udtydes som om han
tog Parti med Sven, og som kunde fremkalde noget Angreb fra Norge. Dette,
maa man formode, var ogsaa Aarsagen til, at Gunnhild, den dræbte Harald Jarls
Hustru, der havde taget sin Tilflugt til England, blev fordreven derfra med sine
to Sønner, Heming og Thorkell, i Aaret 1044, just da Magnus’s Herredømme
over Danmark maatte ansees befæstet ved hans Sejr ved Helgenes. Hun begav
sig til Brügge i Flandern, hvorfra hun først senere vendte tilbage til Danmark2.
Edward havde desuden just ingen særdeles Grund til at være venskabelig sindet
mod Sven, thi ogsaa denne betragtede sig som berettiget til Englands Trone,
og uagtet det neppe er sandt, hvad Sven selv siden fortalte Mag. Adam af Bremen,
at Edward strax efter sin Tronbestigelse søgte at berolige ham ved at udnævne
ham til sin Arving, saa vel som at Edward senere, da han efter Magnus’s Død
beredte sig til at angribe England, fornyede dette Løfte og bød ham Skat3, saa
viser det dog noksom, at Forstaaelsen mellem dem, trods den Omstændighed at
Edward var gift med Svens Søskendebarn Eadgydha, Godwines Datter, ej kan
have været synderlig god. Sit største Haab satte Sven, som det synes, til
God-wine selv, der var at betragte som Englands egentlige Herre, hvis Hustru var
Svens Faster, og hos hvem endog Svens Brødre, Bjørn og Aasbjørn, opholdt sig
og nøde stor Anseelse. Men Folkestemningen i England var Danerne ugunstig,
og saa vel Kongens som Folkets Tilbøjelighed traf saaledes her sammen i at
overlade Sven til sig selv4. Heri handlede man dog for saa vidt upolitisk, som det
var at forudsee, at naar Magnus og Harald først havde overvældet Sven, vilde
Raden ogsaa komme til England, thi om end Magnus var fredelig stemt, var
derimod Harald saa meget mere krigslysten og ærgjerrig. Dette forstod Thorfinn
Jarl vel, og da han let kunde indsee, at de norske Konger ikke vilde gjøre noget
Tog til England, uden tillige at besøge Orknø og hevne Ragnvald Jarls Død,
besluttede han snarest muligt at søge et Forlig bragt til Veje.
Endnu i Løbet af Vintren udbøde Magnus og Harald Leding fra Norge. Men
det var ikke førend langt ud paa Sommeren, eller rettere henimod Høsten, at de
fik Hæren og Flaaden samlet5. Hertil bidrog vel ikke alene den langvarige Vinter,
1 Se ovenfor S. 8. 2 Florents af Worcester, ved 1044, 1. c. jvfr. Cod. D. af Chron. Sax.
8 Mag. Adam, II. 74, III. 11. 4 Chron. Sax. Cod. D. Mon. hist. Br. I. S. 437.
8 Dette sees deraf, at Morkinskinna og Fagrskinna Cap. 176 lade den Uenighed om Kongelejet,
hvorom der strax herefter meldes, foregaa om Høsten efter Kongernes Forlig. Vel lade rigtignok disse to
Saga-bearbejdelser — især siger Morkinskinna det udtrykkeligt — Magnus og Harald tilbringe to Vintre sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
