Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS DEN GODES BEGRAVELSE
147
hende1. Saa meget man ellers kunde have ønsket, at St. Olafs Æt gjennem Magnus
havde forplantet sig i lige nedstigende Linje, saa heldigt var det nu, som Sagerne
stode, at han ingen Søn efterlod, thi derved sparedes Norge endnu en Stund for
Borgerkrige, hvilke ellers uundgaaligt vilde have fundet Sted, naar denne Søn
voxede til, og Harald desuagtet fordrede Riget eller en Deel deraf.
13. Harald Sigurdssøn tiltræder Regjeringen som Enekonge i Norge.
Kong Magnus’s Død blev strax bekjendtgjort over hele Flaaden ved
Ludre-stød. Dette var Tegnet for hans halvbroder Thore og Rev til, saaledes som det
var dem foreskrevet, at skynde sig bort saa hastigt som muligt, for at opsøge
Sven Ulfssøn og frembære ham Magnus’s Ærende. De skulle imidlertid endnu i
Skoven selv have været forfulgte af nogle Folk, Harald havde sendt for at dræbe
dem og saaledes hindre at det vigtige Budskab naaede Sven i rette Tid; men de
undgik Efterstræbelserne, og kom lykkeligt bort2. Harald lod strax sammenkalde
alle de tilstedeværende Nordmænd til et Thing, og tilkjendegav her sin Hensigt,
ikke at adlyde Magnus’s Bestemmelse med Hensyn til Danmark, da dette, som
han sagde, var hans Arv, lige saa vel som Norge, hvorfor han agtede at drage til
Viborg, stevne Thing der, og lade sig tage til Konge over hele Danmark. Naar
de da, sagde han, havde undertvunget dette Land, vilde Nordmændene siden i
alle kommende Tider blive Danernes Overmænd. Da rejste Einar Thambarskelve
sig, og sagde at det langt mere var hans Skyldighed at føre sin Fostersøn Magnus’s
Liig til dets Grav, og bringe ham til hans Fader, den hellige Olaf, end at deeltage
i Krig udenfor Landet med Harald, fordi denne attraaede andre Kongers Rige
og Ejendom. Han vilde heller, sagde han, følge Kong Magnus død, end nogen anden
Konge levende. Og strax lod han skride til de nødvendige Forberedelser. Liget
blev syslet om paa det bedste, og hensat under et dertil indrettet Telt i Løftingen
1 Magnus den godes Saga Cap. 51.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 38. Det er kun Snorre, der (Cap. 28) nøjagtigt angiver Stedet, hvor
Magnus døde, nemlig Landsbyen Sudathorp. Dette maa være Sudathorp, nu Søderup, et Stykke
indenfor Aabenraa-Fjorden, og i Nærheden af Urnehoved-Thingsted: i saa Fald maa Flaaden have ligget i
hiin Fjord. Dette strider vel i og for sig ikke i mindste Maade mod Sandsynligheden, men Snorres
Angivelse er dog mistænkelig, fordi han, uagtet han her øjensynlig har benyttet de ældre, vidtløftigere
Kongesagaer, dog, som man maa formode, paa egen Haand, og for at tillempe Fortællingen paa hiin Angivelse,
udelader alt, som tyder paa at Magnus døde ombord paa Flaaden, — hvad der dog endog formedelst
Mag. Adams Beretning maa være utvivlsomt — og udtrykker sig som om han laa syg i Land, i
Sudathorp. Da man nu veed, at Sven Ulfssøn døde i Sudathorp, (se Knytlingasaga Cap. 23, Saxo, S. 566.
Ælnoth, hos Langebek se III. 337) og at Sven ogsaa kaldte sig Magnus, fristes man til at antage at Snorre
her paa en os mindre forklarlig Maade har forvexlet Magnus med Sven, eller ved at læse om Svens Død
i Sudathorp er kommen paa den Tanke, at ogsaa Magnus døde der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
