Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
HARALD HAARDRAADE
Thing forhen: tilstrækkeligt Tegn paa, at med Svens Ophøjelse paa Tronen det
national-danske Parti, som havde sin egentlige Kjerne paa Sjæland og i Skaane,
nu havde faaet Overhaand, og at Sjæland nu var blevet Rigets Hoved-Landskab,
ligesom Jylland var det under de ældre Danekonger af Sigurd Orm i Øjes Æt.
Endnu samme Vinter underkastede ogsaa de øvrige Landskaber sig. Paa
Viborg-Thing fik han atter Kongenavn af Thorkell Gøsa, og fra denne Vinter (1047—
1048) kunne vi saaledes regne det Sprakaleggske Kongedynastis Ophøjelse paa
Danmarks Trone, og Begyndelsen af det yngre Danevælde, der ikke længer havde
nogen Fordring paa Norge, medens derimod Forholdet nu var omvendt, idet Harald,
som Magnus’s Arving, herefter ogsaa betragtede sig som Arving til hele det gamle
Danevælde og derfor, som vi i det følgende ville see, førte en langvarig Krig med
Kong Sven.
Da Harald betragtede sig som de ældre Danekongers Arving, maatte han
strengt taget ogsaa ansee sig berettiget til at gjøre Fordring paa England. Denne
Fordring kunde han dog ej for det første forfølge, da Krigen med Sven og hans
Virksomhed indenlands gav ham nok at bestille. Men han opgav den ingenlunde,
hvilket hans sidste store Tog til England noksom viser. Som et Tegn paa, at man
i Norge betragtede en Krig mod England som allerede erklæret eller i det mindste
nær forestaaende, kan det maaskee ansees, at to Høvdinger, Lodin og Erling,
af hvilke vistnok den første var en Søn, den anden en Sønnesøn af Erling
Skjalgs-søn, i 1048 kom med en Flaade til det sydøstlige England, som de herjede
forfærdeligt. Først landede de ved Sandwich og gjorde et umaadeligt Bytte i Guid og Sølv
m. m.; siden hjemsøgte de Tenet, men der fik de en saa alvorlig Modtagelse af
Indbyggerne, at de maatte tage Flugten; de vendte sig derpaa mod Essex, hvor
de røvede baade Mennesker og Kvæg, foruden Gods; endelig styrede de over til
Flandern, Samlingsstedet for Englands Fiender, solgte her deres Bytte, og vendte
derpaa hjem igjen1. Men Harald maa have misbilliget dette Tog, og frygtet for
at Kong Edward eller rettere Godwine og hans Sønner skulde hevne det ved at
tage Parti med Sven Ulfssøn, og understøtte denne. Thi han sendte et Gesandt-
1 Chron. Sax. ved 1048 (vel at merke, det ældste Haandskrift). Hvorfra denne Flaade kom, siges
ej i Chron. Sax., men Henrik af Huntingdon (Mon. hist. Br. I. S. 759) siger, dog øjensynligt kim fordi
han antager det saaledes, at den var fra Danmark. Men Forholdene vare ikke paa denne Tid saadanne,
at en Flaade skulde kunne tænkes udløben fra Danmark, for at herje i England, og ikke engang Navnene
(Lodin og Erling, i angl. Form Loöene, Yrling) ere danske. Maa saaledes Flaaden ansees som udgaaen
fra Norge, kan man, i Betragtning af dens Størrelse, alene gjette paa Landets allermægtigste Mænd som
dens Anførere. Da det nu udtrykkeligt siges i Olaf den helliges Saga Cap. 43, Snorre Cap. 21, at en af
Erling Skjalgssøns Sønner hed Lodin, og da det ligeledes er rimeligt, at flere af hans Sønnesønner maa
have hedet Erling efter ham selv, kan det ej betvivles, at hiin Flaade udgik fra Sole. At dog ogsaa, Sven
Godwinessøn kan have haft Deel heri, er rimeligt, saaledes som det strax nedenfor skal vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
