Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDERMÆND S- OPPOSITIONEN
163
Naar man betragter, hvilke Ætter det var, som repræsenteredes ved de her
opregnede Navne, vil man finde, at det for det meste var de samme, hvis Hoveder
under Olaf den helliges Regjering havde modsat sig hans Bestræbelser for Rigets
Konsolidation, og ikke havde taget i Betænkning, heller at søge Danekongens
Beskyttelse og Bistand, end at underkaste sig Olaf. Nogen rigtig Patriotisme
i den Forstand, hvori vi nu tage Ordet, maa man heller ikke endnu vænte at finde
paa Haralds Tid. Det var endnu de samme personlige og lokale Interesser, der
havde stillet hine Familiehoveder fiendtligt over for Olaf den hellige, som nu
bragte deres Ætlinger til at danne en Opposition mod Harald, og, som det vil
vise sig, at søge udenlandske Forbindelser. Dog skede det neppe saa uforbeholdent,
eller i saadan Udstrækning, som paa Olaf den helliges Tider, da den
Fædrelands-kjærlighed, der omfattede det hele Rige som en fælles Eenhed, endnu ikke kj endtes,
og kun Bygde- eller i det højeste Fylkes-Patriotisme optog denne Plads. I Haralds
Tid havde dog i det mindste den yngre Slægt levet sig ind i Bevidstheden om,
at Norge nu udgjorde og burde udgjøre en politisk Eenhed, hvis Bevaring og
Forsvar mod udenlandske Magter maatte ligge enhver Nordmand, fra hvilken
Egn af Landet han end var, lige meget paa Hjerte. Kun naar denne Bevidsthed
kom i Strid med den særskilte Steds- og Slægts-Interesse, var det ikke altid let
at holde Stand. I Ætterne maa Traditionen om fordums Magt og Uafhængighed
endnu have været altfor levende, til at deres Medlemmer uden Knurren skulde
kunne finde sig i den strenge Orden, som Harald ønskede overholdt, og fra sit
Standpunkt betragtede flere vel endog hans Bestræbelser i denne Retning som
fordærvelige for Riget, og troede at handle i Fædrelandets Interesse ved at gjøre
ham Modstand. Men han var dem overlegen i Klogskab og Kraft. Han regnede
det heller ikke saa nøje med, hvilke Midler han anvendte, naar han alene kunde
drive sine Hensigter igjennem. Først og fremst lod han sig det, som man seer,
være magtpaaliggende at vinde de mægtige Arnmødlinger og saaledes skille dem
fra de øvrige Lendermænds Parti. Uagtet han var nær besvogret med Finn Arnes-
mænd i Sogn. Men saa vel i Olaf Kyrres Saga Cap. 5, som i Fagrskinna Cap. 217, og Knytl. Saga Cap. 23
siges det udtrykkeligt, at Olaf Kyrres Hustru Ingerid var en Datter af Sven Ulfssøn. Altsaa maa Rannveig
have været en af Svens mange Hustruer eller Medhustruer. Men besynderligt nok er det, at Fagrskinna
Cap. 214 saa vel som Snorre Cap. 403, sige at Hallkatla, en Datter af Svein Brynjulfssøn, Broder til Serk
i Sogn, tillige var en Datter af Ingerid, en Syster af Danekongen «Knut rike», med andre Ord, at Svein
var gift med Ingerid, Knut rikes Syster. Da ingen Syster af Knut den mægtige kunde leve paa Svein
Brynj-ulfssøns Tid (Ca. 1100), maa «Knut den rike» her være «Knut den hellige». Men var Ingerid hans Syster,
maa hun og, som det synes, have været Sven Ulfssøns Datter. Man maa altsaa forestille sig Sagens
Sammenhæng paa den Maade, at Rannveig har været saavel Knuts, som Ingerids Moder, at Ingerid efter Olaf
Kyrres Død har taget til sine Frænder i Sogn, og at hun der har egtet sin Fætter Svein, med hvem hun
har haft Datteren Hallkatla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
