Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS MYNTVÆSEN
167
deraf, at Einar Fluga selv for Kongen roste sig af, at han havde angrebet et
is-landskt Skib og dræbt Besætningen, alene paa den blotte Mistanke, at den havde
handlet med Finnerne. Kongen bebrejdede ham vel at han havde dræbt sagesløse
Mænd, men da Einar fortalte ham, at der virkelig fandtes en heel Deel
Finne-Varer ombord, blev han strax beroliget, og det synes som om han meente, at
Einar havde handlet aldeles ret1.
16. Kirkelige Anliggender. Haralds Forhold til den bremiske Erkestol.
Anlægget af Kjøbstaden Oslo, og Oprettelsen af St. Hallvards Helligdom.
Ogsaa i de kirkelige Anliggender lagde Harald tydelig for Dagen, at han selv
vilde udøve den højeste Myndighed i sit Rige, og ikke taale nogen Indblanding
af andre. Han er den første af Norges Konger, der kom i Sammenstød med
gejstlige Autoriteter. Dette er deels at tilskrive den Omstændighed, at den norske
Kirke først paa hans Tid kan siges at have faaet den Udvikling, at der kunde
blive Spørgsmaal om nogen mere umiddelbar Indgriben fra vedkommende gejstlige
Autoriteters Side, deels ogsaa det særegne Forhold, hvori den unge norske Kirke
stod, idet den ved et paveligt Magtsprog var underlagt den hamburg-bremiske
Erkestol, skjønt den nærmest var grundet ved engelske Missionærer, og saaledes
ej alene ved sine Forbindelser og Traditioner, men ogsaa ved Folkets Sympathier
havde et langt sterkere Drag til den engelske Kirke. Hertil kommer ogsaa, at
den bremiske Kirke kun et Par Aar før Haralds Tronbestigelse i Norge, havde
i Erkebiskop Adalbert (1045—1072) faaet en Forstander, der i Myndighed og Lyst
til at udstrække sin Magt saa vidt som muligt ikke gav Harald noget efter, og
var fast bestemt paa, indtil det yderste at forfegte enhver Rettighed, hvoraf han
troede at være i Besiddelse.
Det er allerede nævnt, hvorledes Olaf den hellige ved Hjelp af Grimkell
nogenledes ordnede Kirkeforfatningen, og hvorledes denne, skjønt Englænder, eller
hjemmehørende i England, dog paa Grund af bydende Omstændigheder gik som
Gesandt til Erkebiskop Unwan, erkjendte hans Højhed, bad ham om at ville
venligt modtage i sin Provinds de af Olaf fra England og Nordmandie medbragte
Gejstlige, og udbad sig flere Lærere fra Bremen til at staa dem bi i Omvendelses-
Mynt, ligeledes beskreven og afbildet sammesteds, viser paa Fremsiden Kongens kronede Brystbillede
med Omskrift: Magnus rex N., paa Bagsiden en Bygning, med Omskrift Jv. le. me. fecit. Haralds Mynt
(sammesteds S. 37) viser paa Fremsiden tre sammenlagte Skjolde, med Omskrift «Harald rex. No.», paa
Bagsiden et Dobbeltkors med 6 Kugler, og Omskrift Vlf on Nidarne(s), her nævnes endnu Nidarnes, Navnet
paa Stedet, hvor Byen Nidaros blev anlagt, i Stedet for dette.
1 Harald Haardraades Saga Cap. 104, jvfr. Morkinskinna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
