Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPSSTOL PAA ORK N ØERNE
195
hvori han forbød alle og enhver at modtage nogen aandelig Tjeneste af dem, og
sagde at de deels vare bansatte, deels havde begivet sig til Landet uden hans
Tilladelse. Disse Biskopper vare sandsynligviis en vis Henrik, der opholdt sig
paa Island to Aar efter Bernhard eller samtidigt med ham, og fem andre, der,
som det siges, udgave sig for at være Biskopper, af hvilke to efter Navnene at
dømme vare tydske, de tre derimod udtrykkeligt siges at have været armeniske,
hvilket ogsaa deres Navne bekræfter: sandsynligviis have de fundet Vejen til
Island over Grækenland, Rusland og Norge1. Om Bernhard, der tilbragte mange
Aar paa Øen samtidigt med Isleif, kan man neppe tro, at ogsaa han var ham til
Hinder: snarere maa man formode, at han med hans Samtykke virkede som
Hjelpebiskop for Nordlandet. Isleif beklædte med Ære sit Biskops-Embede indtil
sin Død, 5te Juli 1080. Fra hans Tid og lige til vore Dage har Island havt faste
Biskopper.
Ogsaa over Orknøerne, Norges Skatland, søgte Adalbert at virkeliggjøre det
kirkelige Supremati, som ved tidligere Pavebuller var hjemlet den
hamburg-bremiske Erkestol. Men paa Orknøerne var Christendommen indført ved
irskskotske Missionærer (Paper) ældre end det norske Herredømme, og den irske
eller skotske Kirkes Fordringer maatte her komme i Strid saavel med den engelskes,
som med den bremiskes. Især gjorde Erkebiskoppen af York Paastand paa
Overhøjheden over Skotland med de nærliggende Øer, hvoriblandt ogsaa Orknøerne
udtrykkeligt nævnes. Dette Supremati maatte være Thorfinn Jarl, hvis Magt,
som vi nedenfor ville see, netop truedes fra Northumberland, lige saa modbydeligt,
som det bremiske maatte være for Harald i Norge. Naar vi nu læse hos Mag.
Adam af Bremen, at Orknøingerne sendte Bud til Adalbert for at udbede sig
Lærere af ham2, og vi tillige af vore egne Sagaer erfare, at Thorfinn Jarl i de første
Aar af Haralds Regjeringstid, eller omkring 1048, 1049 eller 10503, gjorde en
Rejse til Rom, for at faa Absolution af Paven, paa hvilken Rejse han besøgte
saa vel Kong Sven i Aalborg, som Kejser Henrik i Saxland, og efter sin Hjemkomst
lod bygge en Christkirke og oprette en Biskopsstol ved sin Residens Birgsaa paa
Rossø: saa ligger den Slutning temmelig nær, at Thorfinn selv har været den,
der overbragte Adalbert sine Undersaatters Ønsker. Denne Slutning bliver til
1 Se Islendingabok Cap. 8, Hungrvaka Cap. 3. Henrik maa saaledes have opholdt sig paa Island
mellem 1071 og 1073, hvis han ellers ikke var samtidig med Bernhard. De fem sidst omtalte Biskopper vare
Arnulf og Godskalk, hvis Navn vidne om deres tydske Herkomst; Peter, Abraham og Stefan, hvis Navne,
fornemmelig Abrahams, virkelig synes at vise at Are frodes Benævnelse «ermskir» betegner «armeniske»
eller i det mindste monofysitiske fra Orienten.
a Dette staar baade i III. 23 og III. 70, og næsten med samme Ord: inter quos (aquilonis populos)
ex-tremi venerant Islani, Gronlani et Orchadum legati, petentes ut prædicatores illuc dirigeret, quod et fecit.
■ Se herom strax nedenfor S. 197.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
