Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORSTEIN FRODE
203
«Det er imidlertid den Saga, jeg har størst Lyst til at høre», sagde Kongen, «og
derfor skal du just fortælle den i Julen. I de første Dage, som nu ere for Haanden,
behøver du ej at fortælle noget, da alle have travlt med Forberedelserne til Festen,
men om Juledagen skal du begynde paa denne Saga, og jeg skal mage det saaledes,
at den holder hele Julen ud, thi i den Tid er der saa megen Drik og Lystighed, at
Folk ikke sidde længe og høre paa Fortællingen; saa længe du fortæller, skal jeg
ikke lade mig merke med, om jeg synes du gjør det godt eller ej». Det gik efter
Kongens Bestemmelse. Om Juledagen begyndte Thorstein paa Sagaen, og efter
at han havde fortalt en Stund, bad Kongen ham holde op for den Dag. Blandt
Tilhørerne, som ej vidste noget om Kongens og Thorsteins Aftale, var der megen
Tale om, hvor dumdristigt det var af denne Islænding at fortælle Kongens Saga
i hans eget Paahør, og man undredes over, hvorledes Kongen vilde optage det.
Nogle fandt at han skilte sig vel derved, andre vare mindre tilfreds med hans
Fortælling. Thorstein fortsatte den de følgende Dage; Kongen overholdt strengt,
at man hørte opmerksomt til, og passede det efter Løfte saaledes, at Sagaen var
ude just som den egentlige Juul var til Ende, eller Trettendedagen. Samme Aften
spurgte Kongen Thorstein, om han ej var nysgjerrig efter at vide, hvad han selv
syntes om Sagaen. «Nej jeg er ræd derfor», svarede Thorstein. «Jeg er kun ræd for
Overdrivelser», sagde Harald, «og kan berolige dig med, at jeg finder Sagaen meget
godt fortalt, og ingensteds afvigende fra Sandheden; men siig mig nu, af hvem
du har lært den». «Det var», sagde Thorstein, «min Sædvane hjemme paa min
Fædreneø, hver Sommer at drage til Althinget, og paa hvert Thing lærte jeg da
et Stykke af Halldor Snorressøn». «Ja, naar saa er», sagde Harald, «er det intet
Under at du kan den godt; dette skal nu komme dig tilgode, saa at du altid skal
være velkommen her hos mig, naar du vil». Thorstein blev nu den øvrige Deel
af Vintren hos Kongen, og da Vaaren kom, gav han ham gode Varer at drage i
Kjøbferd med, saa at han fra den Tid blev en velholden Mand. At denne
Thorstein havde et saa stort Saga-Forraad inde, at han kunde fortælle Dag efter Dag
den hele Høst og en stor Deel af Vintren, viser at Sagabearbejdelsen, om end ikke
den skriftlige, allerede paa denne Tid var kommen til stor Udvikling paa Island; thi
en saadan Masse af Sagaer vilde neppe kunne erindres eller fortælles paa en
tilfredsstillende Maade, uden at hver enkelt af dem havde faaet en bestemt afrundet
Form. Vi lære heraf ogsaa, hvor ivrigt man var om sig efter at faa Stof til Sagaer
fra dem, der selv havde været Deeltagere i og Øjevidner til Begivenhederne,
saaledes som i nærværende Tilfælde Halldor Snorressøn, og hvorledes endog
mægtige og fornemme Mænd, som han, ikke ansaa det under deres Værdighed at
fortælle hvad de havde oplevet. Da Halldor, som det nedenfor vil vises, efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
