Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
> HARALD HAARDRAADE
i et uoverlagt Øjeblik havde sagt1. Harald laa længe ved Jyllands Kyst, og herjede
vidt og bredt, dog fornemmelig, som det synes, paa begge Sider af Guden-Aa i
den bedst befolkede Deel af Nørre-Jylland, og hvor nærmeste Vej gik til Viborg,
saa vel som tvers over Helgenes-Halvøen til Aaros. Denne Stad blev hjemsøgt,
om ej af Harald selv, saa dog af hans omstrejfende Krigere, og dens Kirke blev
opbrændt2. Harald leverede Danerne et Slag ved et Sted, hvilket i et opbevaret
Vers derom, af en vis Grane Skald, der synes at have været Haralds Samtidige
og maaskee et Øjevidne, kaldes Thjolarnes, og sandsynligviis er et Nes ved
Thjele-Langsø i Søndre Lyngehered, lidet østenfor Viborg. «Kongen», siger Grane, «gav
her Ørne-Ungerne danskt Blod at drikke, og han anrettede et stort Nederlag ved
Thjolarnes. Vidt og bredt sparkede Ørnens Yngel over de Faldnes Kroppe, og
Ulven aad Jydernes Kjød, gid det maatte bekomme ham vel»3. Harald vandt
et uhyre Bytte, og Danerne, siger Skalden Bølverk, vare ilde stedte, da de saa
Nordmændenes Sk ej der ligge ladede ved deres Kyst; men, tillægge Sagaerne paa
den anden Side, det lykkedes dog ikke Harald den Sommer at fæste Fod i Danmark
(1048). Han vendte tilbage til Norge om Høsten, og tilbragte, som man maa
formode, Vintren i Viken, for at være saa meget nærmere ved Haanden næste Aar,
naar Krigen atter skulde begynde4. Og denne samme Høst var det sandsynligviis,
at han, som vi ovenfor have viist, anlagde Kjøbstaden Oslo, og fik St. Hallvards
Helligdom anerkjendt, deels for at have et fast Tilhold i Viken, hvorfra han med
Lethed kunde angribe Danmark og holde Øje med Svens Bevægelser, paa samme
Tid som han ogsaa var de urolige Oplændinger nærmere, deels for at give Viken
baade i religiøs og politisk Henseende et Sammenholds- og Tilknytnings-Punkt,
hvorved den droges bort fra den dansk-bremiske Interesse5. Sven Ulfssøn tilbragte,
ligesom Harald, Vintren i Ro, men for at spare Landet for flere Plyndringer og
afgjøre Sagen paa een Gang, sendte han med sine Høvdingers Raad Gesandter til
1 At imidlertid Haralds Folk gottede sig over deres Ydmygelse, sees noksom af Grane Skalds Vers,
der her anføres: «den overmodige, guldsmykkede Kvinde lod ikke Øjnene være tørre, idet hun gik gjennem
den tykke Horn-Skov (sandsynligviis Hjørn-Kjær i Tvede Sogn nær ved Randersfjordens Udløb); Filernes
Drottin (Harald) forfulgte de flygtende til Stranden, og Dottas Fader (Thorkil, — vi lære saaledes at en
af hans Døtre hed Dotta —) maatte i al Hast punge ud».
* Mag. Adam III. 13. Vel nævnes ikke her nøjagtigt, paa hvilket Tog dette skede; der staar kun:
«et tune Arhusin ecclesia incensa ae Sliaswig deprædata est». Men da der, som ovenfor er viist, kim kan
være Tale om 1048 eller 1049, og Harald, som det nedenfor vil sees, i 1049 ikke herjede Jyllands Østkyst,
medens han i 1048 netop var i Aaros’s Naboskab, maa Begivenheden henføres dertil.
3 Thjolarnes og Slaget derved omtales kvm i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke; heller ikke anføres
Granes Vers andensteds. Da saa vel Hjørnkjer, som Thjele, ligger paa den vestlige og nordlige Side af
Fjorden, maa ogsaa Thorkil Gøsas Gaard have ligget etsteds derimellem, og Harald har sandsynligviis
gjort Landgang vestenfor den lille Karholm mellem Tvede og Holbek.
4 Se ovf. S. 210. 5 Se ovf. S. 178 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
