Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 > HARALD HAARDRAADE
den Tanke at anvende denne List til at sætte sine Landsmænd paa Prøve. Ja,
da det ej siges, naar og hvorledes Harald havde faaet hine danske Mænd i sin Vold,
Ugger endog den Formodning temmeUg nær, at de virkeUg fra først af vare udsendte
af Sven i dette Ærende, men at Harald havde opsnappet dem, og nu Ustigt
benyttede dem selv og deres medbragte Indsegl, Penge og Breve paa den oven
omhandlede Maade: desto vanskeUgere var det at gjennemskue Listen. Udsendingerne
indfandt sig hos mange mægtige Mænd, og, siges der, Prøven bestodes ikke Uge
godt af aUe. Dog da de kom til Einar, sagde ham deres Ærinde, og viste ham
Pengene og Brevet fra Kong Sven, svarede han: «Alle og enhver veed, at Kong
Harald ikke er min Ven, medens derimod Kong Sven ofte taler venskabeUgt om
mig, og jeg selv gjerne ønskede at være hans Ven. Men kommer han til Norge med
en Krigshær mod Kong Harald, og herjer i hans Rige, da vil jeg gjøre ham al
den Modstand, jeg kan, og hjelpe Kong Harald med al den Styrke, jeg har at byde
over, til at forsvare sit Rige». Anderledes svarede Thore paa Steig, der dog selv
havde været een af de første til at erklære sig for Harald. «Sven handler altid»,
sagde han, «venskabeUgt imod mig, og det seer ud til at dette endnu ikke ophører».
Han modtog de tilbudne Penge og forvarede dem. Udsendingerne kom blandt
andre ogsaa til en rig og i sin Kreds afholdt Bonde, ved Navn Høgne
Langbjørns-søn. Denne viste sig som en Hædersmand. Da de kom frem med Pengene og
Brevene, sagde han: «jeg troede ikke at Kong Sven vidste noget om mig, der kun
er en ringe Bonde; men mit Svar lyder saa, at hvis han kommer med Hærskjold
til Norge, skal ingen Bondesøn være ham skadeUgere end jeg». — Da
Udsendingerne kom tilbage til Kong Harald, maatte de omstændeligen berette ham om,
hvad Svar de paa ethvert Sted havde faaet. Især spurgte han nøje om, hvad Einar,
Kæmpen paa Gimse, som han kaldte ham, havde svaret. Da han hørte hans Svar,
sagde han: «det var ogsaa at vænte af ham, at han vilde svare som en Hædersmand,
skjønt just ikke af Kjærlighed til mig!» Om Thore sagde han, at paa ham kunde
man aldrig blive klog, hvad hans egentUge Mening var. Om Høgne sagde han
derimod: «der sidder et Lendermands-Evne». Kort efter drog Kongen om paa Vejtsler
og lod, som det fortæUes, de Mænd, der ved denne Prøve var befundne forrædersk
sindede, undgjelde derfor, deels paa Livet, deels ved Pengestraffe. Kongen tænkte
at komme uforvarende over Steigar-Thore, men en af hans Venner, der befandt
sig i Kongens Følge, sendte ham underhaanden Bud derom, og lod ham tilUge
vide, at Kongen ej var ham god, saa vel som hvad Straf der var overgaaet de andre,
der havde modtaget Stikpenge. Thore skyndte sig strax at drage Kongen imøde,
lod som om ingenting var, indbød ham til Gjestebud hos sig og sagde derpaa:
«for kort Tid siden var der nogle danske Mænd hos mig med venskabeUge Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
