Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDERNE DÆMPES
231
nøj ede Bønder her kun havde væntet paa, at Haakon Ivarssøn vilde stille sig i
Spidsen for dem, og ikke havde nogen Anfører at sætte i hans Sted, lode de al
Tanke om Opstand fare, og Urolighederne bleve saaledes ved Finns kloge
Underhandlinger aldeles dæmpede1. Harald sad nu fuldkommen sikkert paa Kongetronen,
og hvor meget hans Magt nu var stegen, viste sig deraf, at de Høvdinger, der
herefter kom i Uenighed med ham, ikke, som Einar, vovede at forblive i Landet,
men begave sig til Danmark eller Sverige.
22. Kalf Arnessøns Fald. Finn Arnessøn forlader Harald og bliver Kong Svens Jarl.
Finn Arnessøn selv var, merkeligt nok, den første blandt Haralds Lendermænd,
der forlod ham i Vrede, og saaledes handlede tvertimod de Grundsætninger, han
havde opstillet i sin Tale for Haakon Ivarssøn. Efter det Løfte, Kongen havde
givet ham, blev hans Broder Kalfs Fredløshed ophævet, og Finn sendte strax
Bud til Orknøerne for at bringe ham denne glædelige Tidende. Kalf kom ogsaa
strax, og begav sig først til Finn, som skaffede ham foreløbig Grid eller Lejde;
siden havde han en Sammenkomst med Kongen, som han ikke havde seet, siden
de stode fiendtligt overfor hinanden ved Stiklestad. De sluttede her et formeligt
Forlig paa de mellem Kongen og Firm forhen aftalte Betingelser, og Kalf forbandt
sig ligeledes, som forhen under Magnus den gode, til at udføre alt, hvad Kongen
paalagde ham til hans Magts Fremme. Derpaa tiltraadte han alle sine forrige
Ejendomme og Vejtsler. Sommeren efter (1051) ledsagede han, som de øvrige
Lendermænd, Harald paa et af de regelmæssige Herjetog til Danmark. Denne
Gang hjemsøgtes fornemmelig Fyn, men man forefandt der en betydelig Styrke
af Indbyggerne, som vare rede til at give Nordmændene en varm Modtagelse. Ikke
desto mindre gav Kongen Befaling til at gjøre Landgang, og foreskrev hvorledes
og i hvad Orden dette skulde skee. Til Befalingsmand over den Skare, som først
skulde gaa op, satte han Kalf Arnessøn, betydede ham, hvor han skulde stevne
hen, og forsikrede, at han selv strax skulde komme efter med de øvrige Tropper,
for at staa ham bi, om det behøvedes. Kalf adlød Befalingen, men blev strax
modtagen af en langt talrigere Fiendehær. Han angreb den modigt, og der blev
en hidsig Kamp, men den var kun kortvarig, da Fienden aldeles overmandede
Kalfs ubetydelige Skare, som derfor maatte flygte tilbage til Skibene. Danerne
forfulgte den, og dræbte mange af Nordmændene, blandt dem ogsaa Kalf selv.
Nu først gik Harald i Land med sine Mænd. De vare ikke komne langt, førend
de fandt sine faldne Landsmænds Liig. Kalfs Liig blev baaret ned til Skibene,
1 Harald Haardraades Saga 3. Cap. 64, 65. Snorre Cap. 46—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
