Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINN ARNESSØN BLIVER KONG SVENS JARL 233
Kongens Handlemaade, løb de af Landet syd til Danmark, til Kong Sven, som da
gjorde dem til store Mænd i sit Rige, og gav dem Guld, Kostbarheder og
Hædersgaver, hvilket Skalden Thjodolf bevidner, idet han siger: «en vakker Skare har
sveget sin Troskab, forladt sin ædle Herre og gaaet over til Sven: denne for brave
Mænd uværdige Ferd vil længe mindes»1.
23. Halldor Snorressøns Uenighed med Harald.
Om Harald strax efter Toget til Fyn 1051 vendte tilbage til det Throndhjemske,
eller om han endnu tilbragte een eller to Vintre i Viken, siges ingensteds med
Bestemthed, da det er med Aaret 1052 at den før omtalte dunklere Periode af
Haralds Regjeringstid begynder, fra hvilken Sagaerne ingen bestemte historiske
Optegnelser meddele. Det vilde ikke været i sig selv saa underligt, om han i den
første Tid efter Einar Thambarskelves Drab holdt sig borte fra Throndhjem;
men da Finn Arnessøn havde bragt et fuldstændigt Forlig til Veje, hvilket allerede
skede i Løbet af 1051, var der dog ikke egentlig nogen Grund for ham til længere
at frygte Thrønderne, og for den Sags Skyld kunde han saaledes gjerne have
tilbragt Vintren 1050—1051 i Throndhjem, og saa meget mere den følgende Vinter.
Den i enkelte Sagabearbejdelser meddeelte Fortælling om det uvenskabelige
Forhold, der opstod mellem Halldor Snorressøn og Kongen, og om deres Adskillelse,
indeholder vel enkelte Antydninger i den her omhandlede Henseende, men ikke
saaledes, at Spørgsmaalet derved ganske bliver opklaret. Fortællingen om
Halldor Snorressøn er ellers i andre Henseender særdeles oplysende, saa vel med
Hensyn til Livet ved Haralds Hird, som til at vise, hvor eftergivende Harald med al
sin Strenghed og Myndighed dog kunde være mod sine gamle Krigskamerater,
og hvilken overmodig Opførsel disse torde tillade sig mod ham. Fortællingen selv
bærer, enkelte chronologiske Usikkerheder fraregnede, ganske Sandhedens Præg,
og vi meddele derfor det væsentligste deraf.
Halldor var, som det allerede ovenfor er nævnt, om Vaaren 1048 dragen over
til Island paa det ham af Kongen skjenkede, og ved Kongens Hjelp bemandede
Skib, for at besøge sine Frænder. Der forblev han den næste Vinter, og vendte
ikke tilbage førend Sommeren derefter (1049), hvor han da sandsynligviis traf
Harald strax efter hans Tilbagekomst fra Toget til Slesvig og Forfølgelsen ved
Lesø. Men Halldor, heder det, begyndte nu at vise Kongen mindre Opmerksom-
1 Morkinskinna fol. 10. a samt Flatøbogen, (Fornm. Sögur IV. 282 Var. 3), og Fagrskinna, Cap. 190.
Ågrip, Cap. 35, der ellers omtaler Finn alene som «en mægtig Mand paa Ranarike, med hvis Broderdatter
Harald var gift», fortæller at han drog til Danmark med syv Langskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
