Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS TOG TIL HALLAND
249
af dette Navn; og Skjalg Erlingsson fra Jæderen1, hvis Deeltagelse tyder paa,
at der nu herskede nok saa god Forstaaelse mellem ham og Kongen; men det
følger af sig selv, og antydes endog, at de fleste Høvdinger fra det hele Land vare
med. Da Flaaden kom til Viken blev den adsplittet af heftig Storm og Modvind,
saa at der, som Thjodolf Skald siger, laa Skibe næsten i hver Havn mellem Skjerene2.
Dog kom, som det synes, ingen af Skibene til Skade, og da der atter blev Bør,
fortsatte Harald Sejladsen øster til Elven. Det af ham betegnede Sted, hvor
Slaget skulde staa, var ved Thumla, sydvestligst paa Hisingen, eller i Sundet
mellem denne og Bjarkø, en af Eykrøerne. Her samlede hans Skibe sig, og her
holdt han Vaabenthing eller Mønstring over sine Folk3. Men Sven lod sig ikke
see; og de Daner, der vare nærmest Elven og Grændsen, flygtede ved den første
Efterretning om Haralds Ankomst. Imidlertid erfoor Harald, at Sven havde en
Flaade ude, og at han laa med den ved Fyn og Smaa-Øerne, men havde den
bestemte Hensigt, at undgaa et Hovedslag med Nordmændene. Harald gjorde nu
som forrige Gang, sandsynligviis dreven af Nødvendigheden, da den Tid af
halvanden Maaned, da Ledingstropperne vare forpligtede til at tjene4, nærmede sig
sin Ende for dem, der vare komne nordenfra og allerede havde været længe ude:
han sendte Ledingsskibene, det vil sige de nordenfjeldske, hjem, og beholdt kun
halvandet Hundrede (180) Skibe tilbage, der fornemmelig tilhørte Lendermændene,
men hvoriblandt der vel ogsaa vare endeel Ledingsskibe fra Viken, hvilke først
nylig havde stødt til Flaaden. Med denne, altid temmelig anseelige, Styrke sejlede
han videre sydefter langs Kysten af Halland, som han nu herjede vidt og bredt5.
Paa denne Maade kom han lige ned til Lovefjorden (Laholmsbugten), hvor han
lagde ind i Udløbet af Nis-Aa, og begyndte at herje, som sædvanligt. Dog medens
han mindst væntede det, kom Kong Sven med hele den danske Flaade, der bestod
af ikke færre end 360 Skibe, fornemmelig fra Sjæland, Skaane og Smaaøerne,
1 Se Fagrskinna Cap. 192, Harald Haardraades Saga Cap. 78, 82. Snorre Cap. 65.
2 Harald Haardraades Saga Cap. 76, Snorre Cap. 62.
3 Thjodolf siger nemlig udtrykkeligt: «Fyrsten (Harald) holdt Thing ved Thumla (Læsemaaden
Jnimlu synes her rettest); der er det Møde, der skyldes Ravnene (nemlig fordi Slaget vilde skaffe dem Liig
at æde) aftalt med Sven, naar kim ikke Danerne unddrage sig». Thumla gjenkjendes endnu i Navnet
Tummelhede (Jmmluheiör) i Thorsland Sogn paa Hisingen.
4 Se Ældre Gulathings Lov Cap. 302.
5 Paa dette Tog var det maaskee at han, som det i Tillægget til Landnaama fortælles, laa i Nærheden
af Brødrehøjene ved Glaumstein i Halland, og forgjæves æskede Oplysning om, hvo der laa begraven i
dem, indtil en vis Sigurd hvite om Natten drømte, at en hærklædt Mand kom til ham og kvad et Vers,
hvori han som de der begravne Kæmper nævnte Snjall og Hjaldr, og forudsagde Kamp og Sejr,
ligesom og en anden af Haralds Mænd, Bjørn Bukk, drømte noget lignende. Da Harald, heder det, kom hjem
til Norge, fik han vide af Kaare den svarte, en Frænde af Thjodolf af Hvin, at Snjall og Hjald vare
Sønner af Kong Vatnar, se ovf. B. I. S. 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
