Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
> HARALD HAARDRAADE
Folk. Lenets Indtægter forsloge imidlertid ej for Aasmund, der omgav sig med
langt flere Folk end han egentlig skulde, og naar han da kom tilkort, tog han
andetsteds i Riget med Vold, hvad han behøvede. Da fratog Kongen ham Lenet,
og sagde at han skulde forblive ved Hirden uden at holde nogen Skare; men
Aasmund kunde ikke længe finde sig i denne Tvang, rømte bort til sine forrige
Stalbrødre, og øvede nu i Spidsen for dem endnu større Uvæsen end forhen. Det
lykkedes vel Kongen endnu engang at faa ham i sin Vold, og han lod ham lægge
i Lænker, for saaledes at tæmme ham. Men Aasmund fandt Udvej til at befri
sig fra Lænkerne, flygtede bort, skaffede sig Folk og Skibe, og gav sig nu til at
herje og dræbe Folk baade indenlands og udenlands. Hans Frækhed gik endog
saa vidt, at han fordrede af Sven, at denne skulde udnævne ham til Jarl i Halland
efter Finn Arnessøn1. Saaledes stode Sagerne, da Haakon Ivarssøn kom til Danmark.
Sven klagede sin Nød for ham, og tilbød ham selv Jarledømmet over Halland,
hvis han kunde faa Aasmund i sin Vold og bringe ham fangen til Hoffet. Haakon,
hvis Hug stod til at faa Jarletitel, lovede det, og sejlede afsted med sine 6
Langskibe for at opsøge Aasmund. Han vilde ikke engang modtage de Hjelpetropper,
Sven tilbød ham, for at ikke Danerne siden skulde have det at prale afj at Sejren
var vunden ved deres Bistand. Efter nogen Tids Forløb fik han at vide, at
Aasmund laa med ti Skibe ved Indløbet til Slien. Uden at ændse Overmagten stevnede
Haakon derhen, og lagde strax til Angreb. Da Skibene mødtes, raabte Aasmund
over til ham: «det er ikke at undres over at du lægger saa ivrigt i Vej, siden du
har faaet Løfte om Jarldom, men Skam var det af Sven at tilbyde dig det, og
ikke hugsede han da stort paa Nisaa-Slaget». «Det er sandt», svarede Haakon,
«at jeg stod Kong Harald bi ved Nisaa, og jeg havde ingen Skam af at hjelpe min
Konge, medens du derimod stedse søgte at svige din Frænde og Herre. Men i
Dag skal du faa at føie, at jeg tør binde an med dig». Der blev nu en overvættes
1 Denne Beskrivelse over Aasmunds gale Streger findes i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Harald
Haardraades Saga Cap. 61) samt hos Snorre Cap. 57. Morkinskinna (fol. 14. a.) siger kun i Korthed
at Aasmund blev tre Gange fangen og at Sven hver Gang skjenkede ham Livet, men beretter først, at
Sven, saa snart Aasmund var bleven voxen, gav ham Folk og Skibe til at hevne sin Faders Drab paa
Harald Godwinessøn, som dengang var Konge i England, og at Aasmund brugte denne Flaade til at
herje i Danmark. Denne Beretning er højst usandsynlig, ikke saa meget fordi Harald Godwinessøn paa
denne Tid endnu ej var Konge, thi han havde dog næsten kongelig Magt, som fordi han var alt for
mægtig til at det fornuftigviis kunde falde Aasmund eller nogen anden ind at angribe ham med tre
Skibe, hvilket var det Antal, Sven siges at have givet ham til dette Tog. Derimod er det vistnok
ganske rigtigt, naar Morkinskinna fortæller at Aasmund lagde an paa at blive Jarl i Halland, og at Sven i
dets Sted tilbød Haakon denne Værdighed. Det er ogsaa rigtigt at Morkinskinna kalder Aasmund en Søn
af Bjørn Ulfssøn, og udtrykkeligt siger at denne blev dræbt af Sven Godwinessøn i Thingmannalidet
i England, medens den anden Bearbejdelse derimod kalder ham Svens Systersen. Ogsaa beskrives
Enkelthederne ved Slaget og Haakons paafølgende Møde med Sven noget forskjelligt i den sidste. Haakon
hugger Hovedet af Aasmund, og lægger det paa Bordet for Sven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
