Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
> HARALD HAARDRAADE
Danmark, hvor en af hans Ætlinger, Erik Lam, endog blev Konge. Harald havde
saaledes visselig udrettet, hvad han med dette, tilsyneladende dumdristige, Angreb
havde tilsigtet1.
Ved Ophugningen af Isen indtraf en Begivenhed, som viser, hvorledes
Ætte-f ej derne paa Island endnu stundom, som i gamle Dage, fortsattes udenfor Landet
selv, og Hevnlysten tilfredsstilledes uden Hensyn til Tid, Sted og Omgivelser.
Blandt Besætningen paa Kongens eget Skib var Islændingen Hall Utryggssøn,
almindelig kaldet Hall Kodraansbane, fordi han for mange Aar siden, i en Fegtning
mellem Eyjulf Gudmundssøn paa Madrevalle og de saakaldte Ljosvetninger eller
Efterkommerne af Thorgeir Lovsigemand tilligemed deres Frænder, der
uretfærdigt vare blevne sagsøgte af Eyjulf, havde dræbt dennes Broder Kodraan faa
Øjeblik efter at hans egen Fader Utrygg var falden for Eyjulfs Haand. Ä^julfs
store Magt og Indflydelse havde bevirket, at Hall tilligemed tre andre ai hans
Parti maatte forlade Island. Hall havde fundet en venlig Modtagelse hos Harald,
der gjorde meget af ham, fordi han var en dygtig Mand og tapper Kriger. Men
ombord hos Kong Haralds Søn Magnus, der ogsaa var med paa dette Tog, befandt
1 Harald Haardraades Saga Cap. 89, 90, Morkinskinna fol. 14. b. og 15. d. Ogsaa Fagrskinna
nævner i Korthed om denne Begivenhed, Cap. 195, men kalder Stedet, hvor de kæmpede, urigtigt Jotland
istedetfor Gautland. Den svenske Historieskriver Dalin og efter ham flere nyere have antaget, at den
Elv, ved hvis Udløb denne Kamp forefaldt, var Lidaaen i Kinneviken, hvor nu Staden Lidkøping ligger.
Der staar dog, at Harald sejlede «øster over Vandet», og saaledes skulde man snarere antage, at det
virkelig var etsteds paa Østkysten, ikke paa Sydkysten; især maa man tænke paa Heredet Vatsbo, hvor,
som vi have seet, Dag Ringssøn sandsynligviis har haft sit Rige, og som grændsede til Nerike, i hvilket
hiin Sigtrygg boede paa Olaf den helliges Tid, der var Stamfader til Jarlen Karl Sunessøn i Gautland,
hvis Moder var en Sønnedatter af Orm Jarl og Sigrid Finnsdatter (Inge Haraldssøns Saga Cap. 3). Alt
dette tyder paa en nærmere Forbindelse mellem flere norske Høvdingestammer, især den, hvortil Orm
Eilifssøn og Haakon Ivarssøn hørte, og de svenske Ætter, der havde sit Hjem i Vatsbo og Nerike. Den
Elv, der omtales, kunde saaledes maaskee være Tidaaen, ved hvilken Mariestad er beliggende. — Om
Haakons Descendenter handler Knytlinga Saga Cap. 98, der udtrykkeligt siger, at Kong Erik Ejegods
Datter Ragnhild var gift med en Mand, der kaldtes Haakon den norske (hinn norræni), eller ogsaa
Haakon Sunnivessøn, og havde med ham Sønnen Erik Lam, og at Haakon den norskes Moder Sunniva var
en Datter af Haakon Ivarssøn Jarl og Ragnhild, Magnus den godes Datter. I Cap. 304 gjentages der, at
Erik Lam var en Søn af Haakon Sunnivessøn den norske, og Erik Ejegods Datter. I Orknøingasaga S. 98
staar der og, at Haakon den norske, Erik Lams Fader, var en Dattersøn af Haakon Ivarssøn. Saxo (S. 666)
kalder Erik Lam en Dattersøn af Erik Ejegod, og kalder hans Fader etsteds (S. 641) Søn af Sunniva;
andensteds (S. 636) Haakon Jyde, tillæggende at han var gift med Knut Lavards Syster (altsaa Erik
Ejegods Datter). Knytlingasagas Angivelse er derfor vistnok aldeles rigtig. Imidlertid staar der dog saa
vel i Hryggjarstykke og Hrokkinskinna (Harald Haardraades Saga Cap. 90), som i Morkinskinna (fol.
15. b.) at Erik Lam var en Søn af Haakon Ivarssøns Søn Haakon med Sven Ulfssøns Datter. Dette
kan alene betragtes som en Skriv- eller Læse-Fejl af de oprindelige Saga - Nedskrivere. Der staar nemlig
i Hryggjarstykke: «Sunnifa hét döttir hans en sunr hans hét Håkon er åtti döttur Sveins konungs
ülfs-sunar»; i Morkinskinna: «ok hét döttir hans Sunnifa, en sunr hét Håkon er åtti döttur Sveins konungs
ülfssunar»; her synes den rette Læsemaade at have været: «en sunr hennar hét Håkon er åtti sunardöttur
Sveins» o. s. v. I Fagrskinna kaldes Haakon Ivarssøns Hustru Ulfhild, ikke Ragnhild, vistnok kim ved
Skjødesløshed. Jfr. Langebek Script, rer. I. 59, Not. (n).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
